Engelskgræs – Armeria maritima

Klik på billedet og se alle billeder af Engelskgræs

Engelskgræs er en hjemmehørende plante der får fine bittesmå hvidlige og violette blomster med 5 kronblader. Blomsterne sidder tæt i noget der minder som små kupler for enden af en lang stilk/stængel.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Engelskgræs frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Violet

Blomstringsperiode

Maj – september

Højde

5 – 40 cm

Jordbundsforhold

Tør, svagt sur, sandet jord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

23 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Engelskgræs

Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller efteråret. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have lidt sollys, så tryk dem kun ned på den fugtige, veldrænede jord. 2-4 uger på køl før såning giver en mere ensartet spiring. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Engelskgræs er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Engelskgræs

Engelskgræs er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Armeria maritima, er en del af Hindebægerfamilien. Den blomstrer fra maj til september, med lyse violette i hoved formet skærm.

Planten bliver mellem 5 og 40 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Engelskgræs i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Engelskgræs, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Vokser naturligt på overdrev, strandenge og bakker, i klitter og ved hedeveje. Planten gror gerne i tør, svagt sur, sandet jord.

Fun facts om Engelskgræs:

  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Armeria maritima
  • Det danske navne Engelskgræs, skal fortolkes som engelsk – som noget fremmed
  • Planten har også et ældre, næppe mere meget brugt navn, nemlig Fåreleger, som skal forstås som fårelilje
  • Slægtsnavnet Armeria formodes at stamme fra det keltiske ar mor der betyder fra havet – der skyldes plantens ofte kystnære voksesteder

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Engelskgræs) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Engelskgræs? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Engelskgræs

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Engelskgræs, og hvilken slags blomster får den?

Engelskgræs er en vildtvoksende flerårig plante, der tilhører Hindebægerfamilien. Blomsterne sidder samlet i tætte, runde hoveder på hver sin stilk, og de er lyserøde eller lyse violette med en fin, nektaragtig duft. Hvert blomsterhoved består af mange små blomster, der tilsammen danner det karakteristiske udseende.

Hvornår blomstrer Engelskgræs, og hvilken farve er blomsterne?

Du kan typisk se Engelskgræs i blomst fra maj og helt hen over september, men kan godt blomstrer både før og efter. Blomsterne er lyserøde/lyseviolette, og de pryder planten i hele den periode.

Hvor høj bliver Engelskgræs?

Engelskgræs bliver omkring 40 cm høj. Som mange andre planter, der trives i sol, kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig meget efter lyset. Jordbunden spiller også en rolle – på næringsfattig og tør jord bliver den ofte mere kompakt og tæt, mens den på mere næringsrig bund kan blive lidt mere rank.

Hvor er Engelskgræss naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Engelskgræs lever naturligt på magre, hårdt græssede og saltprægede steder som klitter, strandenge eller overdrev. Den foretrækker tør, svagt sur, sandet jord, hvor den trives bedst i de magre forhold.

Har Engelskgræs nogle særlige kendetegn?

Engelskgræs er nem at kende på sine linjeformede, let sukkulente blade, der er helrandede og grågrønne på begge sider. Planten vokser i en tueform med bladene tæt samlet ved roden. Stænglerne er glatte, og blomsterne sidder i de karakteristiske tætte hoveder på hver sin stilk – en detalje, der gør den let genkendelig i landskabet.

Hvordan forbedres jorden til at så Engelskgræs, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Engelskgræs, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strøs de blot ud over overfladen og trykkes let ned med foden eller en tromle, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september og frem til starten af maj – en periode, hvor kulde kan hjælpe frøene med at spire lettere.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller efteråret. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have lidt sollys, så tryk dem kun ned på den fugtige, veldrænede jord. 2-4 uger på køl før såning giver en mere ensartet spiring.

Er Engelskgræs en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Engelskgræs er en flerårig staude, hvilket betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år. Den er ikke en sommerblomst, der kun lever ét år, eller en toårig plante, der blomstrer det andet år og derefter dør. Som staude danner den en fast tue, der vokser sig større og mere robust for hvert år.

Lever Engelskgræs vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Engelskgræs lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen herhjemme.

Hvilke insekter er Engelskgræs værtsplante for?

I alt er Engelskgræs værtsplante for 22 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Sibinia sodalis – Sibinia sodalis – LC (Ikke truet)
Tvestribet Faldbille – Cryptocephalus bilineatus – VU (Sårbar)

Sommerfugle
Aristotelia brizella – Aristotelia brizella – LC (Ikke truet)
Cnephasia longana – Cnephasia longana – NE (Ikke vurderet)
Eana penziana – Eana penziana – NE (Ikke vurderet)
Engelskgræsglassværmer – Pyropteron muscaeformis – LC (Ikke truet)
Engelskgræsvikler – Lobesia littoralis – NE (Ikke vurderet)
Lav-Ugle – Polymixis lichenea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Philedone gerningana – Philedone gerningana – NE (Ikke vurderet)
Scythris siccella – Scythris siccella – NE (Ikke vurderet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)
Timianvikler – Celypha cespitana – NE (Ikke vurderet)

Trips
Haplothrips acanthoscelis – Haplothrips acanthoscelis – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips leucanthemi – Haplothrips leucanthemi – NE (Ikke vurderet)
Kløvertrips – Haplothrips statices – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Engelskgræs og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Engblåfugl – Cyaniris semiargus – VU (Sårbar)
Engelskgræsglassværmer – Pyropteron muscaeformis – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gul Hvepsebi – Nomada fulvicornis – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Gulsporet Gnavebi – Hoplitis claviventris – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klitbladskærerbi – Megachile leachella – LC (Ikke truet)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Overdrevblodbi – Sphecodes ephippius – LC (Ikke truet)
Parkhvepsebi – Nomada panzeri – LC (Ikke truet)
Pragthvepsebi – Nomada fucata – LC (Ikke truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sortgul Hvepsebi – Nomada goodeniana – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Ærtebladskærerbi – Megachile circumcincta – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Kendes Engelskgræs under andre navne?

Andre danske navne/stavemåder: Fåreleger, Almindelig Engelskgræs.

Navne på andre sprog:
engelsk: Thrift, marsh daisy, sea cushion, sea daisy, sea thrift, sea-pink, thift seapink, thrift seapink, sea pink
tysk: Gemeine Grasnelke, Gewöhnliche Grasnelke, Strand-Grasnelke
hollandsk: Engels gras, gewoon Engels gras
svensk: Gräsnejlika, trift
norsk: fjærekoll, strandnellik, fjørekoll

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager