Engelskgræs – Armeria maritima

Engelskgræs er en vildtvoksende flerårig plante, der tilhører Hindebægerfamilien. Blomsterne sidder samlet i tætte, runde hoveder på hver sin stilk, og de er lyserøde eller lyse violette med en fin, nektaragtig duft. Hvert blomsterhoved består af mange små blomster, der tilsammen danner det karakteristiske udseende.

Du kan typisk se Engelskgræs i blomst fra maj og helt hen over september, men kan godt blomstrer både før og efter. Blomsterne er lyserøde/lyseviolette, og de pryder planten i hele den periode.

Engelskgræs bliver omkring 40 cm høj. Som mange andre planter, der trives i sol, kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig meget efter lyset. Jordbunden spiller også en rolle – på næringsfattig og tør jord bliver den ofte mere kompakt og tæt, mens den på mere næringsrig bund kan blive lidt mere rank.

Engelskgræs lever naturligt på magre, hårdt græssede og saltprægede steder som klitter, strandenge eller overdrev. Den foretrækker tør, svagt sur, sandet jord, hvor den trives bedst i de magre forhold.

Engelskgræs er nem at kende på sine linjeformede, let sukkulente blade, der er helrandede og grågrønne på begge sider. Planten vokser i en tueform med bladene tæt samlet ved roden. Stænglerne er glatte, og blomsterne sidder i de karakteristiske tætte hoveder på hver sin stilk – en detalje, der gør den let genkendelig i landskabet.

Når du skal så Engelskgræs, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strøs de blot ud over overfladen og trykkes let ned med foden eller en tromle, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra september og frem til starten af maj – en periode, hvor kulde kan hjælpe frøene med at spire lettere.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller efteråret. Spirer normalt inden for 1-3 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have lidt sollys, så tryk dem kun ned på den fugtige, veldrænede jord. 2-4 uger på køl før såning giver en mere ensartet spiring.

Engelskgræs er en flerårig staude, hvilket betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år. Den er ikke en sommerblomst, der kun lever ét år, eller en toårig plante, der blomstrer det andet år og derefter dør. Som staude danner den en fast tue, der vokser sig større og mere robust for hvert år.

Engelskgræs lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen herhjemme.

I alt er Engelskgræs værtsplante for 22 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Sibinia sodalis – Sibinia sodalis – LC (Ikke truet)
Tvestribet Faldbille – Cryptocephalus bilineatus – VU (Sårbar)

Sommerfugle
Aristotelia brizella – Aristotelia brizella – LC (Ikke truet)
Cnephasia longana – Cnephasia longana – NE (Ikke vurderet)
Eana penziana – Eana penziana – NE (Ikke vurderet)
Engelskgræsglassværmer – Pyropteron muscaeformis – LC (Ikke truet)
Engelskgræsvikler – Lobesia littoralis – NE (Ikke vurderet)
Lav-Ugle – Polymixis lichenea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Philedone gerningana – Philedone gerningana – NE (Ikke vurderet)
Scythris siccella – Scythris siccella – NE (Ikke vurderet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)
Timianvikler – Celypha cespitana – NE (Ikke vurderet)

Trips
Haplothrips acanthoscelis – Haplothrips acanthoscelis – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips leucanthemi – Haplothrips leucanthemi – NE (Ikke vurderet)
Kløvertrips – Haplothrips statices – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Engelskgræs og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Engblåfugl – Cyaniris semiargus – VU (Sårbar)
Engelskgræsglassværmer – Pyropteron muscaeformis – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gul Hvepsebi – Nomada fulvicornis – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Gulsporet Gnavebi – Hoplitis claviventris – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klitbladskærerbi – Megachile leachella – LC (Ikke truet)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Overdrevblodbi – Sphecodes ephippius – LC (Ikke truet)
Parkhvepsebi – Nomada panzeri – LC (Ikke truet)
Pragthvepsebi – Nomada fucata – LC (Ikke truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sortgul Hvepsebi – Nomada goodeniana – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Ærtebladskærerbi – Megachile circumcincta – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Fåreleger, Almindelig Engelskgræs.

Navne på andre sprog:
engelsk: Thrift, marsh daisy, sea cushion, sea daisy, sea thrift, sea-pink, thift seapink, thrift seapink, sea pink
tysk: Gemeine Grasnelke, Gewöhnliche Grasnelke, Strand-Grasnelke
hollandsk: Engels gras, gewoon Engels gras
svensk: Gräsnejlika, trift
norsk: fjærekoll, strandnellik, fjørekoll