Guldsmed
Arktisk Smaragdlibel – Somatochlora arctica
Arktisk Smaragdlibel er en del af Corduliidae-familien. Arten findes i det nordlige Europa og de alpine dele af Vesteuropa og i Rila-bjergene i Bulgarien. I Danmark er den sjælden, men holder dog til i det centrale Midtjylland. Derudover kan man være heldig at se den i Sønderjylland og i Tofte Skov/Lille Vildmose og Rold Skov. Som du måske har gættet er Arktisk Smaragdlibel er krævende i forhold til dens levesteder. Arten lever i hængesæk, højmoser og tørvemosholdige små vandhuller og moser på våde heder. Til gengæld kræver den egentlig ikke meget vand, hvis der er rigelig tørvemos og larven kan overleve perioder uden frit vand, ved at opholde sig nede i tørvemossen. Den voksne Arktisk Smaragdlibel er på vingerne fra midten af juni til midten af august.
Arktisk Smaragdlibel er observeret regionerne: Midtjylland og Nordjylland
Arktisk Smaragdlibel er på Danmarks Rødliste kategoriseret til EN (Truet)
Læs mere om Danmarks Rødliste her
Prøv den målrettede insektsøgning
Søgningen er lavet i forhold til de insekter der er blomstersøgende, så du let vil kunne finde frem til de frø der kan gør en forskel for insekterne lokalt. Da Guldsmede ikke er blomstersøgende, er de ikke en del af søgningen.
Prøv søgningen ved at klikke her!
Vil du gerne have besøg af denne Guldsmed i haven?
Guldsmede er rovdyr og lever af andre mindre insekter. De lægger deres æg i vand, modsat mange andre insekter, der bruger planter som en vigtig del af deres formering (ved enten at bruge planten til at lægge deres æg på eller bruge dele af planten som eksempelvis pollen til at forrådskammer til deres larver). Derfor kan det være lidt sværere at få “lokket” guldsmedene til. Men man har et godt kort på hånden hvis man har en masse insekter i haven og også gerne noget vand (i kar eller bassin).