Almindelig Vinterkarse – Barbarea vulgaris

Almindelig Vinterkarse er en urt, der hører til Korsblomstfamilien – en familie, der også tæller mange af vores køkkenurter og haveplanter som Radiser og Eng-Karse. Den bærer smukke, regelmæssige blomster med fire lysegule kronblade, der sidder i en endestillet stand yderst på den blomsterbærende stængel. Du finder aldrig mere end én blomst ad gangen på selve stænglen, men de kan godt stå tæt sammen i den store blomsterstand.

Du kan glæde dig over Almindelig Vinterkarses gule blomster fra maj og helt hen i juni, hvor den lyser op i enge og på græsmarker.

Almindelig Vinterkarse bliver typisk omkring 60 cm høj i sit andet leveår – det er den tid, hvor den sætter den oprette, blomsterbærende stængel. Som mange andre planter kan den dog blive lidt ranglet og langbenet, hvis den ikke får nok sol, mens den derimod kan blive mere kompakt og frodig, hvis den står i en næringsrig og fugtig jordbund.

I Danmark trives Almindelig Vinterkarse især på næringsrige, fugtige græsmarker og enge, og du finder den ofte langs vejkanter, hvor jorden er rig på næring og holder på fugten. Den elsker lysåbne voksesteder, hvor solen kan nå den, og jorden er middelfugtig og nogenlunde næringsrig – netop den slags bund, der giver den de bedste vækstbetingelser.

Almindelig Vinterkarse er let at kende på sine blade, der skifter udseende, alt efter hvor på planten de sidder. De grundstillede blade, der danner en roset det første år, er spatelformede med parvise, ægformede sidelapper og en afrundet, bølget-tandet rand. Når planten sætter den blomsterbærende stængel det følgende år, bliver bladene derimod hele med en tandet eller fliget rand. Stænglen er glat og opret, og det er netop i toppen af denne, de gule blomster springer ud i en endestillet stand.

Når du skal så frø af Almindelig Vinterkarse, er det vigtigt at forberede jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord – det gør spiringen langt lettere. Da frøene er små, strør du dem blot ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå med små skridt, så de får god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Du kan så frøene direkte på voksestedet om efteråret, hvor hovedparten spirer og danner en bladroset, der overvintrer.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, hvor hovedparten af frøene spirer og danner en bladroset, der overvintrer. Kan også sås i det tidlige forår, når jorden når 6°C – 10°C. Spirer bedst ved mellem 18°C – 20°C.

Almindelig Vinterkarse er en toårig plante, hvilket betyder, at den lever i to år. Det første år danner den en grundstillet bladroset, der ligger tæt mod jorden og samler energi til det følgende år. Først i andet leveår sætter den den oprette, blomsterbærende stængel, der bærer de smukke gule blomster. Når den har sat frø, afslutter den sit livscyklus – sådan er toårige planter indrettet.

Almindelig Vinterkarse er hjemmehørende i Danmark og lever vildt overalt i landet, især på næringsrige, fugtige græsmarker og enge. Den er ikke truet, og derfor er den kategoriseret som livskraftig (LC) på den danske rødliste. Det betyder, at den klarer sig fint i det danske landskab og ikke har brug for særlig beskyttelse.

I alt er Almindelig Vinterkarse værtsplante for 35 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Aulacobaris lepidii – Aulacobaris lepidii – VU (Sårbar)
Ceutorhynchus barbareae – Ceutorhynchus barbareae
Ceutorhynchus pectoralis – Ceutorhynchus pectoralis – VU (Sårbar)
Ceutorhynchus picitarsis – Ceutorhynchus picitarsis
Gulstribet Kornjordloppe – Phyllotreta vittula – LC (Ikke truet)
Kålgallesnudebille – Ceutorhynchus assimilis – CR (Kritisk truet)
Lixus myagri – Lixus myagri – NA (Ikke mulig at vurdere)
Phyllotreta cruciferae – Phyllotreta cruciferae – LC (Ikke truet)
Phyllotreta flexuosa – Phyllotreta flexuosa – LC (Ikke truet)
Psylliodes napi – Psylliodes napi – LC (Ikke truet)
Stor Gulstribet Jordloppe – Phyllotreta nemorum – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)
Korsblomstbladlus – Lipaphis erysimi – NE (Ikke vurderet)
Kålbladlus – Brevicoryne brassicae – NE (Ikke vurderet)
Pseudobrevicoryne buhri – Pseudobrevicoryne buhri – NE (Ikke vurderet)
Trehagebladlus – Aphis triglochinis – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Kålmøl – Plutella xylostella – NE (Ikke vurderet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae – LC (Ikke truet)
Vinterkarsehalvmøl – Evergestis pallidata – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Krusesygegalmyg – Contarinia nasturtii – NE (Ikke vurderet)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)
Vinterkarsegalmyg – Dasineura sisymbrii – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Almindelig Vinterkarse og dermed er vigtige bestøvere.

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Aurora – Anthocharis cardamines – LC (Ikke truet)
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Lille Kålsommerfugl – Pieris rapae – LC (Ikke truet)
Stor Kålsommerfugl – Pieris brassicae – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hindbærjordbi – Andrena fucata – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lønjordbi – Andrena tibialis – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Slåenjordbi – Andrena varians – NT (Næsten truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tjørnejordbi – Andrena carantonica – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig Vinterkarse s.l..

Navne på andre sprog:
engelsk: Bittercress, Common Winter-Cress, Cressy-greens, Garden Yellow Rocket, Garden Yellowrocket, Herb-barbaras, Rocket Cress, Upland Cress, Winter Cress, Winter-Cress, Wintercress, Yellow Rocket, bitter wintercress, cress, garden yellow-rocket, yellow-rocket, Common Wintercress
tysk: Barbarakraut, Echte Winterkresse, Echtes Barbarakraut, Gemeine Winterkresse, Ufer-Winterkresse, Winterkresse
hollandsk: Gewoon barbarakruid
svensk: peltokanankaali, sommargyllen
norsk: vinterkarse