Strand-Mandstro – Eryngium maritimum

Strand-Mandstro er en skærmplante med en stivgrenet, halvkugleformet vækst, der bærer sine blomster samlet i endestillede hoveder. De enkelte blomster er rørformede og lyseblå, og de sidder støttet af blålige højblade. Det er en plante med en karakteristisk, næsten metallisk glans over bladene og stænglerne, som gør den let at kende på afstand.

Strand-Mandstro blomstrer i juli og august, og blomsterne er lyseblå.

Strand-Mandstro bliver typisk mellem 25 og 60 cm høj. Som mange planter kan den blive lidt lang og ranglet, hvis den ikke får nok sol og må strække sig efter lyset. Jordbunden spiller også en rolle – en næringsrig og fugtig jord vil give den bedste vækst, mens den på for tør eller næringsfattig jord kan blive mindre og mere kompakt.

Strand-Mandstro lever naturligt på sandede strandbredder og i sandklitter langs kysterne i Danmark. Den foretrækker sandet, stenet terræn ved kysterne, hvor jorden er veldrænet og ikke for næringsrig.

Strand-Mandstro har grågrønne, glatte stængler med en stivgrenet, halvkugleformet vækst. Bladene er ægformede, læderagtige og har en tornet rand, og begge bladsider er overtrukket med et vokslag, der giver dem en grålig blågrøn farve. Planten har et meget kraftigt og dybtgående rodnet, som gør den til en robust og tørketålende art.

Når du skal så Strand-Mandstro, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, strøs de blot ud over overfladen og trykkes forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå små skridt hen over arealet. Dette sikrer god jordkontakt og forhindrer, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle. Der er ingen specifikke måneder eller temperaturer for såning i kilden, så du kan følge de generelle retningslinjer for hjemmehørende arter.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterkulden udenfor og spirer i løbet af foråret. Spiringen er langsom og uregelmæssig og kan tage fra få uger til flere måneder. Frøene skal sås oven på jorden, da lys fremmer spiringen, og jorden skal holdes fugtig men veldrænet.

Strand-Mandstro er en flerårig, dvs. en staude. Det betyder, at den lever i flere år og blomstrer igen og igen, så snart den er etableret. I modsætning til en etårig eller toårig plante, som kun lever i én eller to sæsoner, vender Strand-Mandstro tilbage år efter år med sin karakteristiske blomstring.

Strand-Mandstro lever vildt i Danmark og er hjemmehørende her. Den er vurderet som livskraftig (LC) på Den danske Rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i sit naturlige miljø.

I alt er Strand-Mandstro i Danmark levested for 23 insekter (kilder: Plant Parasites of Europe og GBIF). Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Orius minutus – Orius minutus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Agonopterix cnicella – Agonopterix cnicella – NE (Ikke vurderet)

Trips
Haplothrips setiger – Haplothrips setiger – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Strand-Mandstro og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Pilejordhumle – Bombus cryptarum – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klitbladskærerbi – Megachile leachella – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)

Andre danske navne/stavemåder: Strandmandstro, Strandtidsel.

Navne på andre sprog:
engelsk: Sea Holly, Sea-holly, Seaside eryngo, eryngo, maritime eryngo
tysk: Meer-Mannstreu, Meermannstreu, See-Mannstreu, Strand-Mannstreu, Strand-Mannstreu, Stranddistel, Stranddistel, Strandmannstreu
hollandsk: Blauwe zeedistel
svensk: martorn, martorna, vanlig martorn, äkta martorn
norsk: strandstikle, strandtistel, strandtorn