Rørgræs – Phalaris arundinacea

Klik på billedet og se alle billeder af Rørgræs

Rørgræs er en hjemmehørende græsart der vokser i tuer. Blomster i duskformet sammentrykte småaks der danner endestillede toppe. De enkelte aks har kun én grøn/brun blomst hver.

Du vil kunne læse endnu mere om græsarten, samt se de flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Rørgræs frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Grøn/brun

Højde

60 – 200 cm

Blomstringsperiode

Juni – juli

Jordbundsforhold

Næringsrig muld

Lys/skygge

Sol – halvskygge – skygge

Tilknyttede arter

145 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Rørgræs

Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj, hvor spiringen topper – der kommer også en mindre bølge i juni – juli, når de nye frø er modne. Spirer normalt inden for 2 uger ved mellem 15°C – 25°C – under 10°C falder spiringen kraftigt. Frøene skal have lys og luft samt jævn fugt for at bryde frøhvilen. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Rørgræs er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Rørgræs

Rørgræs er en hjemmehørende* græs der også bærer det latinske navn Phalaris arundinacea, er en del af Græsfamilien. Den blomstrer i juni og juli. Græsarten bliver mellem 60 cm og 2 m høj og er en flere årig græsart**.

Hvis du sår Rørgræs for insekternes skyld er det vigtigt at du ikke slår græsset, der hvor du har sået græsset, da det er græssets blomster og frø insekterne bruger. Jeg forslår at du tager toppen af græsset en gang om året, gerne i det helt tidlige forår, altså inden forårsjævndøgn (der falder midt i marts).

Ved at så Rørgræs i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø fx på kirkegården (hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Rørgræs, enten ved at leve af og græsset og dets pollen og frø, eller ved at leve på/i græsset.

Vokser naturligt lysåbne, fugtige steder med næringsrig bund.

Fun facts om Rørgræs:

  • Det latinske slægtsnavn ”Phalaris” betyder græsart på (gamle)
  • Det latinske artsnavn ”arundinacea” kommer af latin arundo, der betyder rør. Grunden er at denne græsart har ret store overfladiske lighed med Tagrør
  • Er en del af den slægt der på dansk kaldes ”Glansfrø. Grunden er de hårde, blanke inderavner, der omslutter frøet som en skal

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende græsart, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså er græsarten der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter og græsser har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig græsarten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planter og græsser har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Rørgræs) indgår i en slags symbiose

** En flerårig græsart er en plante der lever i flere år. Modsat træer og buske, kan græsset visner ned, og blive mere brunt og kedeligt, om vinteren, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Rørgræs? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Rørgræs

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Rørgræs, og hvilken slags blomster får den?

Rørgræs er et græs, og det tilhører Græsfamilien – en stor familie med mange arter, der er kendt for deres smalle blade og karakteristiske blomsterstande. Selve blomsten er ganske enkel, men alligevel smuk på sin egen måde: Den består af småaks, der sidder samlet i en duskformet top. Hver lille blomst mangler de traditionelle kronblade, vi kender fra mange andre planter, og der er heller ingen stak. I stedet er det de tætpakkede småaks, der giver planten sit særpræg, når den står i fuld blomst.

Hvornår blomstrer Rørgræs, og hvilken farve er blomsterne?

Du kan se Rørgræs i blomst i juni og juli, hvor de gule/grønne blomsterstande lyser op i landskabet. Det er en kort, men tydelig blomstringstid, der gør planten let at genkende i naturen på dette tidspunkt af året.

Hvor høj bliver Rørgræs?

Rørgræs bliver rigtig flot høj – mellem 60 og 200 cm – og det kommer blandt andet an på, hvor meget sol den får. Som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter lyset, mens den i mere skyggefulde omgivelser bliver mere kompakt. Jordbunden spiller også en stor rolle: Jo mere næringsrig og fugtig jorden er, desto bedre trives den, og det kan give en kraftigere vækst.

Hvor er Rørgræss naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Rørgræs trives bedst i fugtige og næringsrige omgivelser, og du finder den ofte langs søbredder, i grøfter og på enge rundt om i Danmark. Den elsker konstant fugtig jord, og den er almindelig i det meste af landet – dog ikke på Læsø, hvor den tilsyneladende ikke findes.

Har Rørgræs nogle særlige kendetegn?

Rørgræs er let at kende på sine brede, linjeformede blade, der er flade og fint tandede i kanten. De sidder spredt op ad de runde, hårløse stængler, som har små ”knæ” – en lille knækagtig fortykkelse, der er typisk for græsser. Begge sider af bladene er ensartet lysegrønne, og når efteråret kommer, skifter de til en smuk gul høstfarve. Rodnettet er kraftigt og består af krybende jordstængler, der bærer både overjordiske skud og et tæt netværk af trævlerødder – det gør planten både robust og vidt udbredt.

Hvordan forbedres jorden til at så Rørgræs, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så frø af hjemmehørende arter som Rørgræs, er det vigtigt at starte med en grundig klargøring af jorden. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så du ender med en ”nøgen” såflade, hvor frøene kan få den bedste kontakt med jorden. Da frøene er små, er det nok at strø dem direkte ud på overfladen og derefter forsigtigt trykke dem ned eller tromle jorden let, så de kommer i niveau med jorden. Det sikrer, at de ikke blæser væk eller bliver spist af fugle, og samtidig får de den nødvendige kontakt til jorden for at spire.
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj, hvor spiringen topper – der kommer også en mindre bølge i juni – juli, når de nye frø er modne. Spirer normalt inden for 2 uger ved mellem 15°C – 25°C – under 10°C falder spiringen kraftigt. Frøene skal have lys og luft samt jævn fugt for at bryde frøhvilen.

Er Rørgræs en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Rørgræs er en flerårig plante, hvilket betyder, at den lever i flere år og kommer igen år efter år. Det er en stor fordel, hvis du ønsker en stabil og vedvarende vækst i din have, da den ikke skal sås eller plantes på ny hvert år.

Lever Rørgræs vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Rørgræs lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende art. Den er klassificeret som livskraftig (LC) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den klarer sig godt og ikke er truet i naturen.

Hvilke insekter er Rørgræs værtsplante for?

I alt er Rørgræs værtsplante for 123 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Chaetocnema aridula – Chaetocnema aridula – LC (Ikke truet)
Chaetocnema mannerheimii – Chaetocnema mannerheimii
Matsort Sivbuk – Donacia clavipes – LC (Ikke truet)
Psylliodes picina – Psylliodes picina – LC (Ikke truet)
Stråmand – Bagous elegans – EN (Moderat truet)
Tournotaris bimaculata – Tournotaris bimaculata – LC (Ikke truet)
Vingeløs Mariehøne – Cynegetis impunctata – NE (Ikke vurderet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Græstæge – Leptopterna dolabrata – NE (Ikke vurderet)
Anoecia major – Anoecia major – NE (Ikke vurderet)
Balclutha rhenana – Balclutha rhenana – NE (Ikke vurderet)
Erzaleus metrius – Erzaleus metrius
Glatbille Ubest. – Rhopalosiphum insertum
Græsbladlus – Metopolophium dirhodum – NE (Ikke vurderet)
Havrebladlus – Rhopalosiphum padi – NE (Ikke vurderet)
Kystfrøtæge – Dimorphopterus spinolae – NE (Ikke vurderet)
Melet Blommebladlus – Hyalopterus pruni – NE (Ikke vurderet)
Mocuellus metrius – Mocuellus metrius – NE (Ikke vurderet)
Muellerianella fairmairei – Muellerianella fairmairei – NE (Ikke vurderet)
Nabis rugosus – Nabis rugosus – NE (Ikke vurderet)
Orange Græsbladlus – Atheroides serrulatus – NE (Ikke vurderet)
Paraliburnia adela – Paraliburnia adela – NE (Ikke vurderet)
Rørgræsbladlus – Rhopalomyzus lonicerae – NE (Ikke vurderet)
Rørhvenetæge – Capsus wagneri – NE (Ikke vurderet)
Sipha elegans – Sipha elegans – NE (Ikke vurderet)
Sipha glyceriae – Sipha glyceriae – NE (Ikke vurderet)
Sipha maydis – Sipha maydis – NE (Ikke vurderet)
Slank Græstæge – Stenodema laevigata – NE (Ikke vurderet)
Smaltæge – Ischnodemus sabuleti – NE (Ikke vurderet)
Stenocranus major – Stenocranus major – NE (Ikke vurderet)
Tagrørgræstæge – Teratocoris antennatus – NE (Ikke vurderet)
Tretornet Græstæge – Stenodema trispinosa
Trionymus perrisii – Trionymus perrisii – NE (Ikke vurderet)
Tværrynket Blomstertæge – Dicyphus globulifer – NE (Ikke vurderet)
Zyginidia scutellaris – Zyginidia scutellaris

Sommerfugle
Aksugle – Apamea sordens – LC (Ikke truet)
Cosmopterix orichalcea – Cosmopterix orichalcea – NE (Ikke vurderet)
Daggræsugle – Photedes captiuncula – CR (Kritisk truet)
Det Korte W – Apamea remissa – LC (Ikke truet)
Elachista albifrontella – Elachista albifrontella – NE (Ikke vurderet)
Elachista argentella – Elachista argentella – NE (Ikke vurderet)
Elachista humilis – Elachista humilis – NE (Ikke vurderet)
Elachista maculicerusella – Elachista maculicerusella – NE (Ikke vurderet)
Elachista pomerana – Elachista pomerana – NE (Ikke vurderet)
Flov Græsugle – Mythimna pudorina – LC (Ikke truet)
Græsspinder – Euthrix potatoria – LC (Ikke truet)
Harmonisk Stængelugle – Apamea unanimis – LC (Ikke truet)
Helcystogramma rufescens – Helcystogramma rufescens – LC (Ikke truet)
Hvidhjørnet Dagugle – Deltote pygarga – LC (Ikke truet)
Hvidnakket Sivugle – Archanara neurica – LC (Ikke truet)
Hvidstrenget-Pelsugle – Simyra albovenosa – LC (Ikke truet)
Kartoffelborer – Hydraecia micacea – LC (Ikke truet)
Kræmmerhusgræsugle – Mythimna conigera – LC (Ikke truet)
Lille Å-Ugle – Rivula sericealis – LC (Ikke truet)
Skarpskygget Smutugle – Noctua orbona – LC (Ikke truet)
Skråstregbredpande – Thymelicus sylvestris – LC (Ikke truet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)
Slange-Stængelugle – Lateroligia ophiogramma – LC (Ikke truet)
Sortstribe Græsugle – Mythimna impura – LC (Ikke truet)
Spejlbredpande – Heteropterus morpheus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Spidsvinget Græsugle – Mythimna straminea – LC (Ikke truet)
Stor Bredpande – Ochlodes sylvanus – LC (Ikke truet)
Stregbredpande – Thymelicus lineola – LC (Ikke truet)
Stregtyv – Oligia strigilis – LC (Ikke truet)
Svingelugle – Plusia festucae – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza albipennis – Agromyza albipennis – NE (Ikke vurderet)
Agromyza nigrociliata – Agromyza nigrociliata – NE (Ikke vurderet)
Brakflue – Delia coarctata – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha denticornis – Cerodontha denticornis – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha incisa – Cerodontha incisa – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha lateralis – Cerodontha lateralis – NE (Ikke vurderet)
Chlorops limbatus – Chlorops limbatus – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia nigra – Chromatomyia nigra – NE (Ikke vurderet)
Kornbladflue – Hydrellia griseola – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza flaveola – Liriomyza flaveola – NE (Ikke vurderet)
Microcercis trigonella – Microcercis trigonella – NE (Ikke vurderet)
Oscinella angularis – Oscinella angularis – NE (Ikke vurderet)
Oscinella pusilla – Oscinella pusilla – NE (Ikke vurderet)
Oscinella trochanterata – Oscinella trochanterata – NE (Ikke vurderet)
Pseudonapomyza atra – Pseudonapomyza atra – NE (Ikke vurderet)
Rørgræsgalmyg – Mayetiola phalaris – NE (Ikke vurderet)
Rørhvenemycelgalmyg – Lasioptera calamagrostidis – NE (Ikke vurderet)

Trips
Anaphothrips obscurus – Anaphothrips obscurus – NE (Ikke vurderet)
Chirothrips manicatus – Chirothrips manicatus – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella tenuicornis – Frankliniella tenuicornis – NE (Ikke vurderet)
Hemianaphothrips articulosus – Hemianaphothrips articulosus – NE (Ikke vurderet)
Kornthrips – Limothrips cerealium – NE (Ikke vurderet)
Rugtrips – Limothrips denticornis – NE (Ikke vurderet)
Stenothrips graminum – Stenothrips graminum – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)
Xylaplothrips fuliginosus – Xylaplothrips fuliginosus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Calameuta filiformis – Calameuta filiformis – NE (Ikke vurderet)
Cephus fumipennis – Cephus fumipennis
Euura clitellata – Euura clitellata – NE (Ikke vurderet)
Selandria serva – Selandria serva – NE (Ikke vurderet)
Tenthredopsis coquebertii – Tenthredopsis coquebertii – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Rørgræs og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Stregbredpande – Thymelicus lineola – LC (Ikke truet)

Kendes Rørgræs under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Gardener’s Garters, Gardener’s-garters, Reed Canary Grass, Reed Canary-Grass, Reed Canarygrass, Reed-grass, Reed-canary Grass, Ribbon Grass, Variegated Grass, Variegated Ribbon Grass, Zebra Grass
tysk: Bandgras, Havelmielitz, Havelmilitz, Rohr-Glanzgras, Rohrglanzgras
hollandsk: Rietgras
svensk: randgräs, ruokohelpi, rörflen, vanlig rörflen
norsk: strandrør, strandrøyr, rørflok

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager