Mark-Tusindgylden – Centaurium erythraea

Mark-Tusindgylden er en smuk, lille urt, der hører til den familie, vi kender som Ensianfamilien – en slægt, der ofte bringer tankerne hen på de sarte, lyserøde blomster, der lyser op i sensommeren. Selve blomsten er en lille, men iøjnefaldende skat: de 5-tallige, regelmæssige kronblade er lyserøde og sidder samlet i endestillede halvskærme, som en lille buket, der pryder toppen af de oprette stængler. Det er en plante, der elsker at stå i grupper, hvor blomsterne kan danse let i vinden og lokke de insekter, der er så afgørende for dens bestøvning.

Når sensommeren nærmer sig, er det tid for Mark-Tusindgylden at vise sig frem. Du vil typisk kunne se dens lyserøde blomster i blomst i juli, august og september – en periode, hvor haven ellers kan føles lidt tom, men hvor denne lille urt lyser op som en sidste, smuk farvepragt, før efteråret tager over.

Mark-Tusindgylden er en plante, der holder sig nede på jorden og ikke strækker sig for højt op. Den bliver mellem 10 og 45 cm høj, og hvor høj den bliver, afhænger af flere ting. Giver du den masser af sol, vil den stå rank og stolt, men hvis den står i skygge og må strække sig efter lyset, kan den blive lidt mere ranglet. Jordbunden spiller også en rolle – en næringsfattig og fugtig jord vil give den de bedste betingelser, så den kan trives uden at blive for stor og kraftig.

Mark-Tusindgylden elsker at gro på steder, hvor lyset kan nå den, og hvor jorden ikke er for næringsrig. Du finder den ofte på overdrev, enge og langs veje, hvor jorden er fugtig og næringsfattig. Det er netop disse forhold, der gør den til en så fin indikator for naturlige, åbne områder, hvor jorden ikke er blevet forberedt eller gødet. Den trives ikke i tung lerjord eller for tørre, sandede områder, men foretrækker de lidt mere magre og fugtige voksesteder.

Mark-Tusindgylden er nem at kende på sine smalle, ægformede blade, der sidder modsat på de runde, glatte stængler. Bladene er uden stilk og har en hel, indrullet rand med en langt tilløbende spids, som giver dem et lidt spidst udseende. Oversiden af bladene er glat og dybt furet af tre næsten parallelle bladribber, mens undersiden er en smule lysere. Stænglerne er oprette, ugrenede og har en svag, blådugget overflade, der gør dem let genkendelige. Rødderne er trævlede med nogle få, grove rødder, der holder planten godt forankret i jorden.

Når du skal så frø af Mark-Tusindgylden, er det vigtigt at give dem de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, er det nok at strø dem direkte ud over jorden og derefter forsigtigt trykke dem ned eller tromle let, så de kommer i god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at de blæser væk eller bliver spist af fugle, inden de når at spire.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, når jorden er over 12°C. Spirer inden for 2-4 uger ved omkring 20°C, men kan tage op til 9 uger. For spiring skal frøene have sollys, så de må ikke dækkes med jord – tryk dem blot ned på den fugtige, veldrænede overflade.

Mark-Tusindgylden er en toårig plante, hvilket betyder, at den lever i to år. Første år danner den en grundstillet bladroset, der ligger tæt ved jorden, og det er først det næste år, at den skyder de oprette stængler op og blomstrer. Når blomstringen er overstået og frøene er modne, afslutter planten sit livscyklus, og nye frø spirer så det næste år. Det gør den til en fin plante for dem, der ønsker at have en smuk, naturlig have, hvor planterne kommer og går i takt med årstiderne.

Mark-Tusindgylden lever vildt i Danmark og kan findes på flere lokaliteter, især på Øerne og i Øst- og Nordjylland. Den er markeret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen. Det er en hjemmehørende art.

I alt er Mark-Tusindgylden værtsplante for 9 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Smicronyx reichii – Smicronyx reichii

Sommerfugle
Stenoptilia zophodactylus – Stenoptilia zophodactylus – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Thrips atratus – Thrips atratus – NE (Ikke vurderet)
Thrips flavus – Thrips flavus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Mark-Tusindgylden og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Rustsmalbi – Lasioglossum xanthopus – VU (Sårbar)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Hoved-Tusindgylden.

Navne på andre sprog:
engelsk: Centaury, Common Centaury, Dumpy Centaury, European Centaury, drug centaury, forking centaury
tysk: Echtes Tausendgueldenkraut, Echtes Tausendguldenkraut, Echtes Tausendgüldenkraut, Gemeines Tausendgüldenkraut, kopfiges Tausendgüldenkraut
hollandsk: Echt duizendguldenkruid
svensk: bredarun, flockarun
norsk: skjermgylden