Kløvplade – Berteroa incana

Kløvplade er en hjemmehørende plante i Danmark, og den tilhører Korsblomstfamilien – en stor familie med mange vilde arter, der ofte dufter og tiltrækker insekter med deres nektar. Blomsterne er smukke og hvide, og de sidder samlet i små klaser, der lyser op i haven. Hver blomst har fire kronblade, der er let kløvede i spidsen, så de nærmest ligner fire små hjerter. Bægerbladene, der omgiver blomsten, er grønne og tæt omsluttende, og de giver en fin kontrast til de sarte hvide kronblade.

Du kan glæde dig over Kløvpladens blomstring fra slutningen af maj og helt frem til august. Det er en lang periode, hvor de hvide blomster pryder haven og tiltrækker en hel del bestøvere. Blomsterne lyser næsten som små stjerner i bedet, og de holder sig friske i ugevis, hvis vejret er til det.

Kløvplade bliver optil 50 cm høj, så den er ikke nogen kæmpe i haven, men den kan sagtens gøre sig gældende i et bed eller langs en kant. Hvor høj den bliver, afhænger lidt af, hvor meget sol den får. Står den i fuld sol, kan den blive rank og rankere, mens den i halvskygge måske bliver lidt mere kompakt. Jordbunden spiller også en rolle – er der rigeligt med næring og fugtighed, kan den godt blive lidt højere, mens en mere tør og næringsfattig jord kan holde den nede i størrelsen.

Kløvplade trives bedst, hvor der er en smule kalkpåvirkning i jorden, og den kan sagtens finde sig til rette på mere tørre og sandede lokaliteter. Den er ikke kræsen, men foretrækker dog, at jorden ikke er for våd eller tung. I naturen finder du den ofte på tørre marker, vejkanter eller ruderater, hvor jorden er mere udpint og solen skinner godt.

Kløvplade er en plante, der er let at kende på sine blade og stængel. Bladene er smalle og lancetformede, lidt grågrønne i farven, og de sidder spredt op ad stænglen. Stænglen er ofte dækket af fine, korte hår, der giver den en let grålig skær, og det er med til at gøre den karakteristisk. Bladene er lidt ru at røre ved, og de sidder næsten som en lille roset forneden, mens de øverst er mere spredte.

Når du skal så Kløvplade, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor du vil så, så frøene får en chance for at nå jorden direkte. Da frøene er små, kan du blot strø dem ud over den nøgne jord og derefter tromle let eller gå forsigtigt hen over med små skridt, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle, og det sikrer, at de spirer godt.
Det bedste resultat opnås ved at så fra det tidlige forår til det sene efterår – frøene er ikke kræsne og spirer, når blot der er fugt og bar jord. Spirer bedst mellem 20°C – 35°C og går i gang fra ca. 10°C. Frø, der spirer efter slutningen af juli, overvintrer som en lav bladroset og blomstrer først året efter.

Kløvplade er en flerårig plante, altså en staude, der kommer igen år efter år. Dog ses det tit at den kun bliver to år, derfor opfattes den også som toårig.

Kløvplade er ikke hjemmehørende, selv om den lever vildt over hele landet. Planten har været her i mere end 100 år og fungere fint i forhold til naturen og til de danske insekter.

I alt er Kløvplade værtsplante for 40 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Aulacobaris lepidii – Aulacobaris lepidii – VU (Sårbar)
Blanksort Kåljordloppe – Phyllotreta atra – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus barbareae – Ceutorhynchus barbareae
Ceutorhynchus hampei – Ceutorhynchus hampei – NA (Ikke mulig at vurdere)
Ceutorhynchus ignitus – Ceutorhynchus ignitus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus posthumus – Ceutorhynchus posthumus – VU (Sårbar)
Ceutorhynchus pulvinatus – Ceutorhynchus pulvinatus – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus sulcicollis – Ceutorhynchus sulcicollis – LC (Ikke truet)
Ceutorhynchus thomsoni – Ceutorhynchus thomsoni – VU (Sårbar)
Kålgallesnudebille – Ceutorhynchus assimilis – CR (Kritisk truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Bleg Kanttæge – Brachycarenus tigrinus – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)
Hvid Pukkelmåler – Lithostege farinata – RE (Forsvundet)
Korsblomsthalvmøl – Evergestis extimalis – NE (Ikke vurderet)
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Ophiomyia alliariae – Ophiomyia alliariae – NE (Ikke vurderet)
Rapsflue – Scaptomyza flava – NE (Ikke vurderet)
Skulpegalmyg – Dasineura napi – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Kløvplade og dermed er vigtige bestøvere.

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Kåltæge – Eurydema oleracea – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Grønåret Kålsommerfugl – Pieris napi – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig kløvplade.

Navne på andre sprog:
engelsk: Hoary Alison, Hoary Alyssum, Hoary False Alyssum, Hoary False Madwort, hoary false-alyssum, hoary-alyssum
tysk: Gewöhnliche Graukresse, Graukresse, Sand-Graukresse
hollandsk: Grijskruid
svensk: Bohuslind, Grenig väggört, Gul nattskatta, Väggört, sandvita
norsk: hvitdodre, kvitdodre, Storlind