Dagsommerfugl Buskrandøje - Pyronia tithonus Buskrandøjen er en dagsommerfugl i takvingefamilien....
Fløjlsgræs – Holcus lanatus
Klik på billedet og se alle billeder af Fløjlsgræs
Fløjlsgræs er en hjemmehørende græsart der vokser i små tuer. Græsset har en tæt grålig ”behåring”, og er småaks med 2 blomster der er tofarvede hvidlig-bleg på den ene side og rødlig-bleg på den anden side.
Du vil kunne læse endnu mere om græsarten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.
⇔Køb dine Fløjlsgræs frø her⇔
25,00 kr.
På lager
Yderligere information
| Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
|---|---|
| Livsvarighed | Flerårig |
| Blomsterfarve | Hvidlig og rødlig |
| Højde | 20 – 60 cm |
| Blomstringsperiode | Juni – juli |
| Jordbundsforhold | Mager bund |
| Lys/skygge | Sol – halvskygge |
| Tilknyttede arter | 100 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
| Herkomst | Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark |
| Rødliste placering | LC (Livskraftig) |
Sådan sår du Fløjlsgræs
Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller det tidlige efterår, lige når frøene er modne – de har næsten ingen frøhvile og spirer hurtigt, så snart jorden er fugtig. Kan også sås om foråret. Spirer fra 7°C – 8°C, men bedst når dag- og nattemperaturen svinger over og under 20°C. For spiring skal frøene have lys, så de må kun dækkes ganske let – i mørke spirer langt færre. Find general info om såning lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Fløjlsgræs er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:
Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org
Perlemorrandøje – Coenonympha arcania
Dagsommerfugl Perlemorrandøje - Coenonympha arcania Perlemorrandøje er en dagsommerfugl....
Skovrandøje – Pararge aegeria
Dagsommerfugl Skovrandøje - Pararge aegeria Skovrandøje er en dagsommerfugl i takvingefamilien....
Skråstregbredpande – Thymelicus sylvestris
Dagsommerfugl Skråstregbredpande - Thymelicus sylvestris Skråstregbredpande er en dagsommerfugl i...
Stregbredpande – Thymelicus lineola
Dagsommerfugl Stregbredpande - Thymelicus lineola Stregbredpande er en dagsommerfugl i...
Coleophora lixella – Coleophora lixella
Natsommerfugl Coleophora lixella - Coleophora lixella Coleophora lixella er en natsommerfugl....
Elachista albifrontella – Elachista albifrontella
Natsommerfugl Elachista albifrontella - Elachista albifrontella Elachista albifrontella er en del...
Elachista argentella – Elachista argentella
Natsommerfugl Elachista argentella - Elachista argentella Elachista argentella er en del af...
Elachista humilis – Elachista humilis
Natsommerfugl Elachista humilis - Elachista humilis Elachista humilis er en natsommerfugl og...
Elachista nobilella – Elachista nobilella
Natsommerfugl Elachista nobilella - Elachista nobilella Elachista nobilella er en natsommerfugl og...
Elachista pullicomella – Elachista pullicomella
Natsommerfugl Elachista pullicomella - Elachista pullicomella Elachista pullicomella er en...
Gulmærket Glansugle – Xestia xanthographa
Natsommerfugl Gulmærket Glansugle - Xestia xanthographa Gulmærket Glansugle er en del af...
Halvmåne Jordfarveugle – Agrochola lunosa
Natsommerfugl Halvmåne Jordfarveugle - Agrochola lunosa Halvmåne Jordfarveugle er en...
Smykke-Stængelugle – Crypsedra gemmea
Natsommerfugl Smykke-Stængelugle - Crypsedra gemmea Smykke-Stængelugle er en del af Uglefamilien....
Forskellige humlebier
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige humlebier.
Forskellige Svirrefluer
Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige svirrefluer.
Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Mere om Fløjlsgræs
Fløjlsgræs er en hjemmehørende* græs der også bærer det latinske navn Holcus lanatus, er en del af Græsfamilien. Den blomstrer i juni og juli. Græsarten bliver mellem 20 og 60 cm langt og er en flere årig græsart**.
Hvis du sår Fløjlsgræs for insekternes skyld er det vigtigt at du ikke slår græsset, der hvor du har sået græsset, da det er græssets blomster og frø insekterne bruger. Vi forslår at du tager toppen af græsset en gang om året, gerne i det helt tidlige forår, altså inden forårsjævndøgn (der falder midt i marts).
Ved at så Fløjlsgræs i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø fx på kirkegården (hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.
Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Fløjlsgræs, enten ved at leve af og græsset og dets pollen og frø, eller ved at leve på/i græsset.
Vokser naturligt alle steder hvor der naturligt gror græs, både i skove og udenfor.ser.
Fun facts om Fløjlsgræs:
- Det latinske slægtsnavn ”Holcus” er et gammelt latinsk navn for en græsart
- Det latinske artsnavn ”lanatus” kommer af det latinske lana, der betyder uld. Som sigter til græssets behåring
- Det danske navn Fløjsgræs, kommer selvsagt af den tætte fløjlsbehårin
Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her
* En hjemmehørende græsart, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså er græsarten der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter og græsser har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig græsarten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planter og græsser har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Fløjlsgræs) indgår i en slags symbiose.
** En flerårig græsart er en plante der lever i flere år. Modsat træer og buske, kan græsset visner ned, og blive mere brunt og kedeligt, om vinteren, for så at vokse op igen året efter.
Vil du så Fløjlsgræs? Køb frøene her
25,00 kr.
På lager
Fakta og viden om Fløjlsgræs
Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.
Hvilken type plante er Fløjlsgræs, og hvilken slags blomster får den?
Fløjlsgræs er en græsart, og det hører til Græsfamilien. Blomsterne sidder i småaks, der er samlet i tætte, hvidlige toppe. Hvert småaks indeholder to blomster: en tvekønnet blomst forneden og en hanlig blomst øverst. Det er altså ikke de klassiske kronblade, du kender fra blomsterplanter, men en mere diskret blomstring, der skjuler sig i græssets struktur.
Hvornår blomstrer Fløjlsgræs, og hvilken farve er blomsterne?
Fløjlsgræs blomstrer i juni og juli, og blomsterne er grønne. Men når frøene er sat ligner det nærmest at den står med rød blomster.
Hvor høj bliver Fløjlsgræs?
Fløjlsgræs bliver mellem 20 og 60 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af lyset – mange planter strækker sig og bliver lange og ranglede, hvis de skal kæmpe om solen. Også jordbunden spiller en rolle; hvor meget næring der er, og om jorden er tør eller fugtig, kan påvirke plantens vækst.
Hvor er Fløjlsgræss naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?
Fløjlsgræs lever naturligt på fugtige enge og ved vejkanter i Danmark. Den trives bedst i våd jord.
Har Fløjlsgræs nogle særlige kendetegn?
Fløjlsgræs har en tueformet vækst med opstigende eller helt oprette, dunhårede stængler, der ofte er rødligt eller violet årede ved grunden. Bladene er linjeformede, tilspidsede og flade, og begge bladsider er grågrønne til hvidligt grønne. Bladskederne er runde og enten nøgne eller tyndt behårede. Planten har en tæt klump af trævlerødder, der giver den en solid forankring i jorden.
Hvordan forbedres jorden til at så Fløjlsgræs, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?
Når du skal så hjemmehørende græs som Fløjlsgræs, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene kan sås på ”nøgen” jord. Da frøene er små, strøs de direkte på overfladen og trykkes forsigtigt ned, enten ved at tromle jorden eller ved at gå med små skridt, så de får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller det tidlige efterår, lige når frøene er modne – de har næsten ingen frøhvile og spirer hurtigt, så snart jorden er fugtig. Kan også sås om foråret. Spirer fra 7°C – 8°C, men bedst når dag- og nattemperaturen svinger over og under 20°C. For spiring skal frøene have lys, så de må kun dækkes ganske let – i mørke spirer langt færre.
Er Fløjlsgræs en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?
Fløjlsgræs er en flerårig plante – der lever videre år efter år. Det betyder, at den ikke er en sommerblomst, der dør efter første sæson, eller en toårig, der først blomstrer andet år og derefter dør. Den holder sig flot og kommer igen år efter år, så længe jorden og vækstforholdene passer den.
Lever Fløjlsgræs vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?
Fløjlsgræs lever vildt i Danmark og er her indført. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen herhjemme.
Hvilke insekter er Fløjlsgræs værtsplante for?
I alt er Fløjlsgræs værtsplante for 72 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.
Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Græstæge – Leptopterna dolabrata – NE (Ikke vurderet)
Arocephalus longiceps – Arocephalus longiceps – NE (Ikke vurderet)
Brombærgræsbladlus – Sitobion fragariae – NE (Ikke vurderet)
Brun Pærebladlus – Melanaphis pyraria – NE (Ikke vurderet)
Errastunus ocellaris – Errastunus ocellaris – NE (Ikke vurderet)
Eurybregma nigrolineata – Eurybregma nigrolineata – NE (Ikke vurderet)
Fløjlsgræsbladlus – Diuraphis holci – NE (Ikke vurderet)
Græssporecikade – Dicranotropis hamata – NE (Ikke vurderet)
Grøn Småcikade – Verdanus abdominalis – NE (Ikke vurderet)
Havrebladlus – Rhopalosiphum padi – NE (Ikke vurderet)
Hjælmebladlus – Laingia psammae – NE (Ikke vurderet)
Kornbladlus – Sitobion avenae – NE (Ikke vurderet)
Kvikgræscikade – Streptanus aemulans – NE (Ikke vurderet)
Muellerianella fairmairei – Muellerianella fairmairei – NE (Ikke vurderet)
Orange Græsbladlus – Atheroides serrulatus – NE (Ikke vurderet)
Sipha maydis – Sipha maydis – NE (Ikke vurderet)
Sort Blomstertæge – Capsus ater – NE (Ikke vurderet)
Strågul Småcikade – Jassargus pseudocellaris – NE (Ikke vurderet)
Svovlgullig Cikade – Elymana sulphurella – NE (Ikke vurderet)
Sølvgrå Cikade – Athysanus argentarius – NE (Ikke vurderet)
Tiplettet Småcikade – Balclutha punctata – NE (Ikke vurderet)
Trionymus perrisii – Trionymus perrisii – NE (Ikke vurderet)
Zyginidia scutellaris – Zyginidia scutellaris
Åkandebladlus – Rhopalosiphum nymphaeae – NE (Ikke vurderet)
Sommerfugle
Buskrandøje – Pyronia tithonus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Coleophora lixella – Coleophora lixella – NE (Ikke vurderet)
Elachista albifrontella – Elachista albifrontella – NE (Ikke vurderet)
Elachista argentella – Elachista argentella – NE (Ikke vurderet)
Elachista humilis – Elachista humilis – NE (Ikke vurderet)
Elachista nobilella – Elachista nobilella – NE (Ikke vurderet)
Elachista pullicomella – Elachista pullicomella – NE (Ikke vurderet)
Gulmærket Glansugle – Xestia xanthographa – LC (Ikke truet)
Halvmåne Jordfarveugle – Agrochola lunosa – NA (Ikke mulig at vurdere)
Perlemorrandøje – Coenonympha arcania – RE (Forsvundet)
Skovrandøje – Pararge aegeria – LC (Ikke truet)
Skråstregbredpande – Thymelicus sylvestris – LC (Ikke truet)
Smykke-Stængelugle – Crypsedra gemmea – LC (Ikke truet)
Stregbredpande – Thymelicus lineola – LC (Ikke truet)
Tovinger (fluer og myg)
Agromyza nigripes – Agromyza nigripes – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha denticornis – Cerodontha denticornis – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha flavocingulata – Cerodontha flavocingulata – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha incisa – Cerodontha incisa – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha pygmaea – Cerodontha pygmaea – NE (Ikke vurderet)
Cetema elongatum – Cetema elongatum – NE (Ikke vurderet)
Chlorops scalaris – Chlorops scalaris – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia milii – Chromatomyia milii – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia nigra – Chromatomyia nigra – NE (Ikke vurderet)
Conioscinella frontella – Conioscinella frontella – NE (Ikke vurderet)
Hessisk Galmyg – Mayetiola destructor – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza flaveola – Liriomyza flaveola – NE (Ikke vurderet)
Opomyza petrei – Opomyza petrei – NE (Ikke vurderet)
Oscinella nitidissima – Oscinella nitidissima – NE (Ikke vurderet)
Stiphrosoma laetum – Stiphrosoma laetum – NE (Ikke vurderet)
Stiphrosoma sabulosum – Stiphrosoma sabulosum – NE (Ikke vurderet)
Trips
Anaphothrips obscurus – Anaphothrips obscurus – NE (Ikke vurderet)
Kåltrips – Thrips angusticeps – NE (Ikke vurderet)
Thrips flavus – Thrips flavus – NE (Ikke vurderet)
Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Fløjlsgræs og dermed er vigtige bestøvere.
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Græstæge – Leptopterna dolabrata – NE (Ikke vurderet)
Humlebier
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Kendes Fløjlsgræs under andre navne?
Navne på andre sprog:
engelsk: Common Velvetgrass, Fog Grass, Mesquite, Soft Grass, Soft-meadow Grass, Tufted Softgrass, Velvet Grass, Woolly Soft Grass, Yorkshire fog, Yorkshire-Fog, common velvet grass, meadow softgrass, velvet-grass, velvetgrass, woolly softgrass
tysk: Wolliges Honiggras
hollandsk: Gestreepte witbol
svensk: karvamesiheinä, luddtåtel
norsk: englodnegras, englodnegress
» Bestil dine frø her «
25,00 kr.
På lager