Følfod – Tussilago farfara

Følfod er en flerårig urt, der hører til familien af kurvblomstrede planter – de samme planter, som du kender fra mælkebøtter og solsikker. Den bærer sine smukke, gule blomster som enlige kurve, der sidder på oprette, trådagtigt hårede skud. Hver blomsterkurv er cirka to centimeter bred og minder på afstand om en lille mælkebøtte. Du finder aldrig flere blomster sammen på ét skud – det er altid én blomst ad gangen, der lyser op i det tidlige forår.

Følfod springer frem med sine gule blomster allerede tidligt på året, nemlig i marts og april. Det er netop i denne periode, hvor de fleste andre planter endnu sover, at følfodens gule blomsterkurve lyser op og tiltrækker de tidlige bestøvere.

Følfod er en lavtvoksende plante, der typisk når en højde på blot 10 til 30 centimeter. Hvor høj den bliver, afhænger dog af forholdene i din have. Giver du den masser af sol, kan den blive lidt mere rank, mens den i halvskygge holder sig mere kompakt. Jordbunden spiller også en rolle – er jorden næringsrig og fugtig, kan den blive lidt større, mens den på tørre og magre jorder holder sig mere lav og tæt.

Følfod elsker at gro på rå, åbne arealer, hvor den kan brede sig frit. Du finder den ofte i vejkanter, på skrænter eller andre steder med udsivende vand, hvor jorden er leret eller kalkholdig. Den trives bedst på basisk jord med et højt indhold af kalium og magnesium – netop de forhold, der gør den til en god indikatorplante for sådanne jorde.

Følfod er let at kende på sine nyreformede til runde blade, der sidder i en grundstillet roset. Oversiden er mat og lysegrøn, mens undersiden er hvidfiltet – et tydeligt kendetegn, der gør den umiskendelig. Bladene kommer først frem efter blomstringen, så når du ser de gule blomster i marts-april, er bladene endnu ikke kommet til syne. Stænglerne er oprette og dækket af rødlige, skælagtige blade, der bærer de gule blomsterkurve. Rodnettet består af forgrenede, skællede jordstængler, der spreder sig under jorden og gør planten svær at udrydde, når den først har etableret sig.

Når du skal så følfod, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor frøene skal sås, så de får plads til at gro uden konkurrence. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på den nøgne jord og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå let hen over området. På den måde sikrer du god jordkontakt, så frøene hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så følfod er i juli-august, mens frøene er helt friske – direkte på voksestedet, hvor den senere kan brede sig frit.
Det bedste resultat opnås ved at så friske frø om sommeren, lige når de er modne – da spirer op mod ni ud af ti frø på blot tre dage. Frøene har ingen frøhvile og skal hverken have kulde eller lys. Spirer fra 5°C – 30°C, bedst mellem 10°C – 25°C. Frø, der først sås i september eller senere, spirer meget dårligt.

Følfod er en flerårig plante, hvilket betyder, at den lever i flere år og vender tilbage år efter år. Når du først har plantet den, kan du glæde dig til dens gule blomster i det tidlige forår, mens bladene først kommer frem bagefter. Det gør den til en pålidelig og bestandig del af haven, der ikke kræver ny såning hvert år.

Følfod er ikke bare hjemmehørende i Danmark – den er en af vores almindeligste pionerplanter og findes vildtvoksende over hele landet. På den danske rødliste er den kategoriseret som LC (Livskraftig), hvilket betyder, at den trives fint og ikke er truet i naturen.

I alt er Følfod værtsplante for 52 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Longitarsus gracilis – Longitarsus gracilis – LC (Ikke truet)
Longitarsus succineus – Longitarsus succineus – LC (Ikke truet)
Longitarsus suturellus – Longitarsus suturellus – LC (Ikke truet)
Romualdius scaber – Romualdius scaber – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Artiskokbladlus – Capitophorus elaeagni – NE (Ikke vurderet)
Brun Følfodbladlus – Uroleucon tussilaginis – NE (Ikke vurderet)
Følfodrodlus – Anuraphis farfarae – NE (Ikke vurderet)
Hvid Følfodbladlus – Capitophorus similis – NE (Ikke vurderet)
Langfodsrodlus – Trama troglodytes – NE (Ikke vurderet)
Løgbladlus – Myzus ascalonicus – NE (Ikke vurderet)
Stor Blommebladlus – Brachycaudus cardui – NE (Ikke vurderet)
Ærtebladlus – Acyrthosiphon pisum – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Blodplet – Tyria jacobaeae – LC (Ikke truet)
Cucullia lucifuga – Cucullia lucifuga – NA (Ikke mulig at vurdere)
Firkantplettet Halvmøl – Udea olivalis – NE (Ikke vurderet)
Følfodbladvikler – Cnephasia stephensiana – NE (Ikke vurderet)
Følfodfjermøl – Platyptilia gonodactyla – NE (Ikke vurderet)
Følfodrodvikler – Epiblema sticticana – NE (Ikke vurderet)
Gul Båndugle – Noctua fimbriata – LC (Ikke truet)
Hestehovvikler – Epiblema grandaevana – NE (Ikke vurderet)
Irgrøn Ugle – Actebia praecox – LC (Ikke truet)
Jomfrubjørn – Callimorpha dominula – NT (Næsten truet)
Kartoffelborer – Hydraecia micacea – LC (Ikke truet)
Perlemorplet – Autographa bractea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Purpurbjørn – Rhyparia purpurata – NA (Ikke mulig at vurdere)
Rhodos-Bjørn – Euplagia quadripunctaria – NA (Ikke mulig at vurdere)
Scoparia subfusca – Scoparia subfusca – NE (Ikke vurderet)
Scrobipalpula tussilaginis – Scrobipalpula tussilaginis – NE (Ikke vurderet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
W-Grønsagsugle – Lacanobia w-latinum – LC (Ikke truet)
Ærteugle – Ceramica pisi – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Acidia cognata – Acidia cognata – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza tussilaginis – Phytomyza tussilaginis – NE (Ikke vurderet)
Phytosciara macrotricha – Phytosciara macrotricha – NE (Ikke vurderet)
Stemonocera cornuta – Stemonocera cornuta – NE (Ikke vurderet)
Trypeta zoe – Trypeta zoe – NE (Ikke vurderet)

Trips
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)
Thrips validus – Thrips validus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Pachyprotasis rapae – Pachyprotasis rapae – NE (Ikke vurderet)
Tenthredo mandibularis – Tenthredo mandibularis – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Følfod og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bredrandet Jordbi – Andrena synadelpha – DD (Utilstrækkelige data)
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Forårsjordbi – Andrena praecox – LC (Ikke truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Hvidbrystet Jordbi – Andrena vaga – LC (Ikke truet)
Hvidbåndet Jordbi – Andrena gravida – NT (Næsten truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Klitsmalbi – Lasioglossum tarsatum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kurvsilkebi – Colletes similis – LC (Ikke truet)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Pilejordbi – Andrena ruficrus – LC (Ikke truet)
Lille Strithårsbi – Panurgus calcaratus – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Orange Jordbi – Andrena marginata – EN (Moderat truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Pragtbuksebi – Dasypoda hirtipes – LC (Ikke truet)
Rustsmalbi – Lasioglossum xanthopus – VU (Sårbar)
Rødbrystet Jordbi – Andrena clarkella – LC (Ikke truet)
Rødhalet Høstbi – Melitta haemorrhoidalis – LC (Ikke truet)
Rødpelset Jordbi – Andrena fulva – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Sandsilkebi – Colletes fodiens – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovsmalbi – Lasioglossum rufitarse – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Stor Strithårsbi – Panurgus banksianus – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tandet Jordbi – Andrena denticulata – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig Følfod.

Navne på andre sprog:
engelsk: Colt’s-Foot, Colts-foot, Coltsfoot, colt’s-foot, coughwort, Clayweed, Dovedock, Ginger Root, Horse-hoof, Tussilago
tysk: Huflattich, Zytroeseli
hollandsk: Klein hoefblad
svensk: Brudbröd, Jätteälggräs, Kanadahagtorn, Rysk vittok, Sibirsk hagtorn, Tok, hästhov, leskenlehti, tussilago
norsk: hestehov, Buskmure, Knollmjødurt, leer-skrep, skrep, skreppe