fragt fra 50 kr - fri fragt ved køb for over 600 kr - bestil hverdage inden 12 og få afsendt samme dag

Stor Pimpinelle – Pimpinella major

Klik på billedet og se alle billeder af Stor Pimpinelle

Stor Pimpinelle er en mellemstor hjemmehørende plante, der får fine hvide, og til tider sart lyserøde blomsterskærme. Den har en meget furet og kantet stængel, med fine grønne blade, som er groft savtakkede. Plante der tiltrækker flere forskellige insekter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Stor Pimpinelle frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Hvid

Højde

40 – 100 cm

Blomstringsperiode

Juli – august

Jordbundsforhold

Fugtig, næringsrig leret bund

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

40

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Stor Pimpinelle

Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller om efteråret, hvor frøene får sensommerens og efterårets varme efterfulgt af vinterens kulde. De vil herefter spire om foråret. Ude får frøene både varmen og kulden naturligt, det er med til at lette spiringsprocessen. Spirer inden for 3-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. Dæk frøene med et fint lag jord og hold den fugtig. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Stor Pimpinelle er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Stor Pimpinelle

Stor Pimpinelle er en hjemmehørende* plante, der også bærer det latinske navn Pimpinella major, er en del af Skærmplantefamilien. Den blomstrer fra juli til august, med hvide blomsterskærme, der også kan blive sart lyserøde og med mørkegrønne blade.

Planten bliver mellem 40 og 100 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også, at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Stor Pimpinelle i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der) eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Stor Pimpinelle, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Stor Pimpinelle vokser naturligt på enge, løvskovslysninger, skovbryn, krat og grøftekanter.

Fun facts om Stor Pimpinelle:

  • Det er en gammel lægeplante, som indeholder æteriske olier, garvestoffer og bitterstoffet pimpinellin
  • Det latinske artsnavn major, betyder større – hvis du vil se en mindre version af Pimpinelle kan du her på hjemmesiden finde Almindelig Pimpinelle

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Stor Pimpinelle) indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Stor Pimpinelle? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Stor Pimpinelle

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Stor Pimpinelle, og hvilken slags blomster får den?

Stor Pimpinelle er en flerårig urt i Skærmplantefamilien, og den pryder sig med smalle, hvide blomster, der sidder i fine skærme. Hver skærm består af mange små blomster, der tilsammen danner en luftig og let genkendelig blomsterstand – en sand fornøjelse for både øje og insekter.

Hvornår blomstrer Stor Pimpinelle, og hvilken farve er blomsterne?

Du kan glæde dig over Stor Pimpinelles blomster fra juli til august, hvor de hvide blomster lyser op i haven. Det er netop i denne tid, at planten for alvor træder frem og tiltrækker de vilde bestøvere med sin skønhed.

Hvor høj bliver Stor Pimpinelle?

Stor Pimpinelle bliver mellem 30 og 100 cm høj, og hvor stor den vokser, afhænger meget af, hvor meget sol den får. Giv den gerne en halvskyggefuld plads, for som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter solen. En næringsrig og fugtig jordbund giver også de bedste vækstbetingelser.

Hvor er Stor Pimpinelles naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Stor Pimpinelle trives bedst i fugtige, næringsrige lerjorde, hvor den kan brede sig med glæde. Den findes naturligt i lyse løvskove og krat, samt langs veje – men husk, at den er temmelig sjælden og mangler helt på Bornholm, Fyn og store dele af Jylland.

Har Stor Pimpinelle nogle særlige kendetegn?

Stor Pimpinelle er let at kende på sin glatte, kantet-furede og hule stængel, der rejser sig rankt mod himlen. Bladene er smukt fjersnitdelte med aflangt ægformede afsnit, og de sidder både som grundblade og på stænglen. Frugterne har tydelige ribber, hvilket adskiller den fra sin slægtning, almindelig pimpinelle.

Hvordan forbedres jorden til at så Stor Pimpinelle, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Stor Pimpinelle, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt – fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på overfladen og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller med små skridt, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer både, at de flyver væk, og at de bliver en snack for fuglene.
Det bedste resultat opnås ved at så i sensommeren eller om efteråret, hvor frøene får sensommerens og efterårets varme efterfulgt af vinterens kulde. De vil herefter spire om foråret. Ude får frøene både varmen og kulden naturligt, det er med til at lette spiringsprocessen. Spirer inden for 3-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. Dæk frøene med et fint lag jord og hold den fugtig.

Er Stor Pimpinelle en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Stor Pimpinelle er en flerårig plante, også kaldet en staude, hvilket betyder, at den kommer igen år efter år. Det gør den til en pålidelig ven i haven, der hvert år vil pryde dig med sine hvide blomster og tiltrække de vilde bestøvere.

Lever Stor Pimpinelle vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Stor Pimpinelle lever vildt i Danmark, og er hjemmehørende. Den findes hist og her i landets østligste egne – dog ikke på Bornholm, Fyn eller store dele af Jylland.

Hvilke insekter er Stor Pimpinelle værtsplante for?

I alt er Stor Pimpinelle værtsplante for 28 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Aphis subnitida – Aphis subnitida – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsbladloppe – Trioza apicalis
Hjerteplettet Tæge – Orthops basalis – NE (Ikke vurderet)
Pilegulerodsbladlus – Cavariella aegopodii – NE (Ikke vurderet)
Semiaphis pimpinellae – Semiaphis pimpinellae – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Depressaria pimpinellae – Depressaria pimpinellae – NE (Ikke vurderet)
Depressaria pulcherrimella – Depressaria pulcherrimella – NE (Ikke vurderet)
Phaulernis fulviguttella – Phaulernis fulviguttella – NE (Ikke vurderet)
Skvalderkåldværgmåler – Eupithecia selinata – LC (Ikke truet)
Skærmplantedværgmåler – Eupithecia trisignaria – LC (Ikke truet)

Tovinger (fluer og myg)
Contarinia umbellatarum – Contarinia umbellatarum – NE (Ikke vurderet)
Gulerodsgalmyg – Kiefferia pericarpiicola – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza adjuncta – Phytomyza adjuncta – NE (Ikke vurderet)
Selleriflue – Euleia heraclei – NE (Ikke vurderet)

Trips
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Stor Pimpinelle og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Svalehale – Papilio machaon – RE (Forsvundet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)

Vilde bier
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gulerodsmåjordbi – Andrena minutuloides – DD (Utilstrækkelige data)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hindbærjordbi – Andrena fucata – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kørvelsmåjordbi – Andrena proxima – NA (Ikke mulig at vurdere)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Skinnende Småjordbi – Andrena semilaevis – LC (Ikke truet)
Skovsmalbi – Lasioglossum rufitarse – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)

Kendes Stor Pimpinelle under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Greater Burnet-saxifrage, Hollowstem burnet saxifrage, great burnet-saxifrage, hollow-stem burnet-saxifrage
tysk: Grosse Bibernelle, Große Bibernelle i.w.S., Große Pimpinelle
hollandsk: Grote bevernel
svensk: Lundanis, Mellangyllen, Praktstenört, isopukinjuuri, pepparrot, stor bockrot
norsk: stor gjeldkarve, Frynsevinterkarse, Peparrot, Vinterkarse

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager