Rams-Løg – Allium ursinum

Rams-Løg er en flerårig urt, der tilhører Løgfamilien – en gruppe, der også tæller vores køkkenløg og hvidløg. Når den springer ud i maj-juni, bærer den smukke, rent hvide blomster samlet i tætte, kugleformede stande, der sidder yderst på stænglen. Hver blomst åbner sig stjerneformet med seks kronblade, der stråler ud som fine hvide arme, og de er beskyttet af to højblade, der hurtigt falder af, når blomsterne folder sig ud.

Du kan glæde dig til at se Rams-Løgs hvide blomster i haven fra maj og helt frem til juni. Det er en kort, men pragtfuld periode, hvor de lyser op i skovbunden og langs skyggefulde steder.

Rams-Løg bliver en lille og yndefuld plante, der typisk når op i en højde af 25-40 cm. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – for mange planter strækker sig gerne efter lyset og bliver lange og ranglede, hvis de står for skyggefuldt. Jordbunden spiller også en rolle; en næringsrig og lidt fugtig jord vil give planten de bedste vækstbetingelser, mens en for tør eller næringsfattig bund kan hæmme væksten.

I naturen trives Rams-Løg bedst i de kystnære egne på Øerne og i det østlige Jylland, hvor den findes som en skovbundsplante i løvfældende skove. Den foretrækker en jordbund, der er rig på næring og lidt fugtig – det er netop den type muld, der findes i skovbunden, hvor blade og organisk materiale langsomt nedbrydes og giver næring til planterne.

Når du ser Rams-Løg, vil du straks lægge mærke til dens smalt elliptiske blade, der er græsgrønne på oversiden og lidt lysere på undersiden. Bladene er buenervet med en hel rand og sidder på en trekantet, hårløs stængel, der bærer to-tre langstilkede blade. Plantens rodnet består af et slankt løg, der gemmer sig under jorden og bærer en tæt masse af fine rødder – det er her, planten gemmer sin kraft og sin karakteristiske lugt.

Når du skal så Rams-Løg, er det vigtigt at give frøene de bedste betingelser for at spire. Start med at fjerne al anden vegetation og rødder fra det område, hvor du ønsker at så, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned med en tromle eller ved at gå forsigtigt hen over området, så de kommer i god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at frøene blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så friske frø om sommeren eller det tidlige efterår. Frøene kræver først 4-6 uger ved 18°C – 22°C og derefter 4-6 uger med kulde mellem -4°C og +4°C. Selve spiringen sker køligt ved 5°C – 12°C om foråret. Så frøene i overfladen eller dæk dem ganske let, og hold jorden fugtig hele vejen.

Rams-Løg er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den kommer igen år efter år, så snart den har etableret sig i din have. I modsætning til sommerblomster, der kun lever ét år, eller toårige planter, der blomstrer det andet år, vil du kunne nyde Rams-Løgs blade og blomster i mange sæsoner fremover.

Rams-Løg er ikke bare hjemmehørende i Danmark – den lever også vildt her og er temmelig almindeligt udbredt på Øerne og i det østlige Jylland. På Danmarks Rødliste er den kategoriseret som LC (Livskraftig), hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig fint i naturen.

I alt er Rams-Løg værtsplante for 12 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Konvalbille – Lilioceris merdigera – LC (Ikke truet)
Tropiphorus elevatus – Tropiphorus elevatus – LC (Ikke truet)

Sommerfugle
Okseøjevikler – Eana incanana – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Lille Ramsløgsvirreflue – Cheilosia fasciata – NA (Ikke mulig at vurdere)
Ramsløg-Svirreflue – Portevinia maculata – NT (Næsten truet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Rams-Løg og dermed er vigtige bestøvere.

Tovinger (fluer og myg)
Ramsløg-Svirreflue – Portevinia maculata – NT (Næsten truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blå Murerbi – Osmia caerulescens – LC (Ikke truet)
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Guldmurerbi – Osmia aurulenta – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Tidlig Murerbi – Osmia cornuta – NA (Ikke mulig at vurdere)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Ramsons, Wild garlic, bear garlic, buckrams, gypsy onion, hog garlic, ramp, ramps, wood garlic
tysk: Baerlauch, Barlauchkraut, Bär-Lauch, Bärenlauch, Bärlauch, Ramsel, Waldknoblauch, Zigeunerlauchkraut
hollandsk: Daslook
svensk: Klubbfibbla, Malört, Vägarnika, karhunlaukka, ramslök, Åbrodd
norsk: ramsløk, ramslauk, Abrodd, Klubbekorg, Malurt, rams