Slangehoved – Echium vulgare

Klik på billedet og se alle billeder af Slangehoved

Slangehoved er en forvildet plante der får flotte blomster, der først er røde, men efter lidt tid bliver mere og mere blå. Blomsterne er tragtformede, nærmest klokkeblomstagtige med lange flotte nærmest pink støvdragere.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Slangehoved frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Toårig

Blomsterfarve

Rød/blå

Højde

30 – 80 cm

Blomstringsperiode

Juni – juli

Jordbundsforhold

Løs stenet, sandet eller grusholdig jord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

121 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Introduceret – men etableret (forvildet) i Danmark

Rødliste placering

NA (Ikke relevant)

Sådan sår du Slangehoved

Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller august – oktober. Spirer normalt inden for 2-4 uger ved mellem 13°C – 18°C, gerne med lidt forskel på dag- og nattemperatur. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes let ned i den fugtige, veldrænede jord. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Slangehoved er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Forskellige bier

Anførte plante er enten værtsplante eller foderplante for forskellige bier.

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Slangehoved

Slangehoved er en forvildet* plante der også bærer det latinske navn Echium vulgare, er en del af Rubladfamilien. Den blomstrer i juni og juli, med tragtformede blomster der først er blå men senere bliver røde.

Planten bliver mellem 30 og 80 cm høj og er en toårig plante**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Slangehoved i din have, i din altankasse eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Slangehoved, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Slangehoved vokser naturligt på marker, ved veje og gærder og på baneskråninger. Planten gror gerne i løs stenet jord.

Fun facts om Slangehoved:

  • Gammel lægeplante, der i oldtiden har været brugt mod slangebid (signaturlæren: blomsten havde en kløftet slangetunge, griflen, i midten)
  • Roden indeholder forskellige alkaloider og rødt farvestof der har været brugt til sminke
  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Echium vulgare
  • Navnet Echium er er af gammel græsk ekhion, der betyder slange. Formodentlig tænkes på de slangeformede ind-rullede svikler i blomsterstanden
  • Det latinske Vulgare betyder almindelig

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En forvildet plante, er en plante der for mange år siden er blevet indført i Danmark. Men som er blevet en helt naturlig del af den danske flora og fauna. Det betyder at der nu er tale om en veletableret del af livscyklussen for insekter og andre dyr. Dermed er den tilpasset til dyrenes livsmønstre, og også den anden vej rundet. Dette betyder at de (insekterne og Slangehoved indgår i en slags symbiose.

** En staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Slangehoved? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Slangehoved

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Slangehoved, og hvilken slags blomster får den?

Slangehoved er en smuk, stivhåret urt, der tilhører familien Rubladfamilien. Dens blomster er blå og tragtformede, og de sidder op ad stænglen i sidevendte svikler. Hver blomst er énsymmetrisk, og de kommer typisk enkeltvis – ikke i klynger. Planten er let at kende på sin stive, oprette vækst og de stive hår, der dækker hele planten.

Hvornår blomstrer Slangehoved, og hvilken farve er blomsterne?

Slangehoved blomstrer i juni og juli, og blomsterne er klare blå.

Hvor høj bliver Slangehoved?

Slangehoved bliver mellem 30 og 80 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af lysmængden – mange planter strækker sig og bliver lange og ranglede, hvis de skal kæmpe om solen. Jordbunden spiller også en rolle; tørre, magre forhold med neutralt eller basisk pH giver den bedste vækst.

Hvor er Slangehoveds naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

Slangehoved lever naturligt på tørre marker og langs vejkanter i hele Danmark. Den foretrækker tørre, lysåbne voksesteder med mager jord og neutralt eller basisk pH.

Har Slangehoved nogle særlige kendetegn?

Slangehoved er let at kende på sin stift oprette vækst og de stive hår, der dækker hele planten. Bladene er lancetformede med en hel og lidt bølget rand, og de sidder spredtstillet på stænglen. Rodnettet består af en kraftig og dybtgående pælerod med forholdsvist tynde siderødder – det gør planten tørketolerant og robust.

Hvordan forbedres jorden til at så Slangehoved, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Slangehoved, er det vigtigt at klargøre jorden ordentligt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot ud over overfladen og trykker dem ned med en tromle eller med små skridt, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er fra marts til maj eller fra august til oktober – gerne med en kuldeperiode forud, da det kan fremme spiringen.
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller august – oktober. Spirer normalt inden for 2-4 uger ved mellem 13°C – 18°C, gerne med lidt forskel på dag- og nattemperatur. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes let ned i den fugtige, veldrænede jord.

Er Slangehoved en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Slangehoved er en toårig plante. Det første år danner den kun en roset af grundstillede blade, men næste forår skyder stænglen til vejrs, og planten blomstrer. Herefter sætter den frø og dør, så livscyklussen er afsluttet på to år.

Lever Slangehoved vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Slangehoved lever vildt i hele Danmark, men er ikke hjemmehørende her.

Hvilke insekter er Slangehoved værtsplante for?

I alt er Slangehoved værtsplante for 117 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Longitarsus anchusae – Longitarsus anchusae – LC (Ikke truet)
Longitarsus curtus – Longitarsus curtus – RE (Forsvundet)
Longitarsus nasturtii – Longitarsus nasturtii – LC (Ikke truet)
Longitarsus niger – Longitarsus niger – CR (Kritisk truet)
Longitarsus quadriguttatus – Longitarsus quadriguttatus – LC (Ikke truet)
Mogulones asperifoliarum – Mogulones asperifoliarum – LC (Ikke truet)
Mogulones crucifer – Mogulones crucifer – VU (Sårbar)
Mogulones larvatus – Mogulones larvatus – RE (Forsvundet)
Slangehovedsnudebille – Mogulones geographicus – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Agurkebladlus – Aphis gossypii
Almindelig Bærtæge – Dolycoris baccarum – LC (Ikke truet)
Aphis spiraecola – Aphis spiraecola
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Bleg Rejnfantæge – Megalocoleus molliculus – NE (Ikke vurderet)
Blæremasketæge – Derephysia foliacea – NE (Ikke vurderet)
Dictyla echii – Dictyla echii – NE (Ikke vurderet)
Dictyla humuli – Dictyla humuli – NE (Ikke vurderet)
Dværgblomstertæge – Chlamydatus pullus – NE (Ikke vurderet)
Glat Randtæge – Ceraleptus lividus – LC (Ikke truet)
Gonianotus marginepunctatus – Gonianotus marginepunctatus – NE (Ikke vurderet)
Håret Engtæge – Lygus rugulipennis – NE (Ikke vurderet)
Kalama tricornis – Kalama tricornis – NE (Ikke vurderet)
Kraftig Frøtæge – Graptopeltus lynceus – NE (Ikke vurderet)
Lille Blommebladlus – Brachycaudus helichrysi – NE (Ikke vurderet)
Lucernetæge – Adelphocoris lineolatus – NE (Ikke vurderet)
Lys Snerretæge – Polymerus vulneratus – NE (Ikke vurderet)
Mørk Tornben – Sehirus luctuosus – LC (Ikke truet)
Orius niger – Orius niger – NE (Ikke vurderet)
Rækkeplettet Blomstertæge – Plagiognathus chrysanthemi – NE (Ikke vurderet)
Stor Blommebladlus – Brachycaudus cardui – NE (Ikke vurderet)
Stor Tornben – Sehirus morio – LC (Ikke truet)
Toplettet Urtetæge – Stagonomus bipunctatus – CR (Kritisk truet)

Sommerfugle
Almindelig Tigerspinder – Spilosoma lubricipeda – LC (Ikke truet)
Coleophora pennella – Coleophora pennella – NE (Ikke vurderet)
Ethmia terminella – Ethmia terminella – NE (Ikke vurderet)
Følfodbladvikler – Cnephasia stephensiana – NE (Ikke vurderet)
Irgrøn Ugle – Actebia praecox – LC (Ikke truet)
Kanelbjørn – Phragmatobia fuliginosa – LC (Ikke truet)
Messingugle – Diachrysia chrysitis – LC (Ikke truet)
Rhodos-Bjørn – Euplagia quadripunctaria – NA (Ikke mulig at vurdere)
Skræpperodæder – Triodia sylvina – NE (Ikke vurderet)
Slangehovedhalvmøl – Cynaeda dentalis – NE (Ikke vurderet)
Slangehovedmøl – Ethmia bipunctella – NE (Ikke vurderet)
Sneglehus-Sækbærer – Apterona helicoidella – NE (Ikke vurderet)
Stenfrømøl – Ethmia dodecea – NE (Ikke vurderet)
Tidselsommerfugl – Vanessa cardui – LC (Ikke truet)
Tinagma ocnerostomella – Tinagma ocnerostomella – NE (Ikke vurderet)
Vandrerenghalvmøl – Udea ferrugalis – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza abiens – Agromyza abiens – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia horticola – Chromatomyia horticola – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips astutus – Aeolothrips astutus – NE (Ikke vurderet)
Aeolothrips intermedius – Aeolothrips intermedius – NE (Ikke vurderet)
Aeolothrips propinquus – Aeolothrips propinquus – NE (Ikke vurderet)
Akstrips – Haplothrips aculeatus – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips acanthoscelis – Haplothrips acanthoscelis – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips distinguendus – Haplothrips distinguendus – NE (Ikke vurderet)
Kåltrips – Thrips angusticeps – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)
Thrips atratus – Thrips atratus – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Slangehoved og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Bredrandet Humlebisværmer – Hemaris fuciformis – LC (Ikke truet)
Cikorieugle – Heliothis viriplaca – NA (Ikke mulig at vurdere)
Duehale – Macroglossum stellatarum – NA (Ikke mulig at vurdere)
Silke-Ugle – Polia bombycina – LC (Ikke truet)
Smalrandet Humlebisværmer – Hemaris tityus – NT (Næsten truet)
Tidselsommerfugl – Vanessa cardui – LC (Ikke truet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Agersnyltehumle – Bombus campestris – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Græshumle – Bombus ruderarius – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Jordboende Humle – Bombus subterraneus – NT (Næsten truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordsnyltehumle – Bombus bohemicus – LC (Ikke truet)
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Mørk Jordsnyltehumle – Bombus vestalis – LC (Ikke truet)
Pilejordhumle – Bombus cryptarum – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Stensnyltehumle – Bombus rupestris – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blå Murerbi – Osmia caerulescens – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Flerfarvet Bladskærerbi – Megachile versicolor – LC (Ikke truet)
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Havevægbi – Anthophora quadrimaculata – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kystbladskærerbi – Megachile maritima – VU (Sårbar)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Saksebi – Chelostoma campanularum – LC (Ikke truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Megachile ligniseca – Megachile ligniseca
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Pragtvægbi – Anthophora aestivalis – CR (Kritisk truet)
Punkteret Smalbi – Lasioglossum punctatissimum – LC (Ikke truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Smaragdsmalbi – Lasioglossum nitidulum – VU (Sårbar)
Sort Vægbi – Anthophora retusa – EN (Moderat truet)
Stor Saksebi – Chelostoma rapunculi – LC (Ikke truet)
Stor Uldbi – Anthidium manicatum – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Tømrerbi – Xylocopa violacea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)

Kendes Slangehoved under andre navne?

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig slangehoved.

Navne på andre sprog:
engelsk: Blue Echium, Blue Thistle, Blue-devil, Blueweed, Common Echium, Common Viper’s Bugloss, Common Vipersbugloss, Viper’s Bugloss, Vipers Bugloss, blue devil, viper’s-bugloss
tysk: Gemeiner Natterkopf, Gewöhnlicher Natterkopf, Gewöhnlicher Natternkopf
hollandsk: Slangenkruid
svensk: Blodtopp, Gråpimpinell, Prunkhallon, blåeld, kyläneidonkieli
norsk: ormehode, slangehode, ormehovud, slangehovud, Blodtopp, ulvegab, vargflab

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager