Hvidmelet Gåsefod – Chenopodium album

Hvidmelet Gåsefod er en etårig urt, der tilhører Salturtfamilien. Selve blomsten er ganske diskret, men alligevel smuk på sin egen måde: de enkelte blomster sidder i et grenet aks eller en top, og hver blomst har vingede til kølede blosterblade, der giver dem et lidt kantet udseende. Du finder sjældent de lange stilkede blomster alene – de fleste sidder samlet i de tætte aks, hvor de skaber en lidt ru, men alligevel blød overflade.

Når sommeren for alvor sætter ind, kan du se Hvidmelet Gåsefod i fuld blomst fra juni og helt frem til september. Blomsterne er grønne – en farve, der passer perfekt til den lidt matte, lysegrønne til blågrønne tone, som planten ellers bærer i bladene.

Hvidmelet Gåsefod kan blive mellem 30 og 100 cm høj, og det er rigtig rart at vide, når du skal placere den i haven. Hvor høj den bliver, afhænger meget af, hvor meget sol den får – som mange andre planter kan den blive lang og ranglet, hvis den skal strække sig efter lyset. Også jordbunden spiller en stor rolle: på næringsrig jord med god fugtighed vil den typisk nå sin maksimale højde, mens den på mere magre eller tørre jorde bliver mindre og mere kompakt. —

Hvidmelet Gåsefod er en rigtig tilpasningsdygtig plante, der trives på forstyrret, næringsrig bund – det kan være agerjord, omkring bebyggelse eller andre steder, hvor jorden er blevet vendt eller omrørt. Den kan gro på ler, sand eller grus, så længe der er lidt næring at hente. Det er altså en plante, der elsker at gro, hvor der er sket lidt rod i jorden, og hvor der er plads til at brede sig.

Hvidmelet Gåsefod er nem at kende på flere måder. Stænglerne er oprette og furede, og de har ofte fine røde pletter ved bladfæsterne – et lille, men tydeligt kendetegn. Bladene er spredte op ad stænglen og har en karakteristisk, mere eller mindre hvidmelet overflade, der giver dem et lidt mat, lysegrønt til blågrønt udseende. Midt på stænglen er bladene oftest ruderformede, ovale eller lancetformede, og de kan have grove tænder eller være mere eller mindre trekantede. De øverste blade i blomsterstanden er smalle og helrandede. Rodnettet består af nogle få, grove hovedrødder og en stor mængde siderødder, der når langt ned og vidt ud – sådan får planten fat i både næring og vand.

Når du skal så Hvidmelet Gåsefod, er det vigtigt at give frøene den bedste start. Begynd med at klargøre jorden grundigt: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene kan sås direkte på den nøgne jord. Da frøene er små, er det nok at strø dem ud på overfladen og derefter trykke dem forsigtigt ned med en tromle eller blot gå forsigtigt hen over arealet, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer både, at de blæser væk, og at de bliver spist af fugle. Den bedste tid at så er om foråret eller i det tidlige sommer – det giver frøene en chance for at spire, når forholdene bliver gunstige.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller det tidlige sommer. Spirer i et bredt spænd fra 5°C – 30°C, bedst omkring 25°C, hvor de første blade kan være fremme på tre dage. For spiring skal frøene have sollys og ligge højt – kun 0,5-3 cm nede.

Hvidmelet Gåsefod er en etårig plante, hvilket betyder, at den gennemlever hele sin livscyklus på ét år. Den spirer, vokser, blomstrer og sætter frø i løbet af sæsonen, hvorefter den visner hen og dør. Det er altså ikke en toårig eller flerårig plante, men en sommerblomst, der hvert år starter forfra med nye frø.

Hvidmelet Gåsefod lever vildt i Danmark og er meget almindelig på agerjord og omkring bebyggelse. Planten er ikke hjemmehørende, men lever forvildet her – det betyder, at den ikke oprindeligt stammer fra Danmark, men har fundet sig godt til rette og trives fint i vores klima.

I alt er Hvidmelet Gåsefod værtsplante for 90 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Bothynoderes affinis – Bothynoderes affinis – LC (Ikke truet)
Pileurtbladbille – Gastrophysa polygoni – LC (Ikke truet)
Plettet Skjoldbille – Cassida nebulosa – LC (Ikke truet)
Skræntskyggebille – Opatrum sabulosum – LC (Ikke truet)
Sølvstribet Skjoldbille – Cassida nobilis – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Almindelig Engtæge – Lygus pratensis – NE (Ikke vurderet)
Almindelig Græstæge – Leptopterna dolabrata – NE (Ikke vurderet)
Almindelig Nældeblomstertæge – Plagiognathus arbustorum – NE (Ikke vurderet)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Bomuldsmellus – Bemisia tabaci – NE (Ikke vurderet)
Ferskenbladlus – Myzus persicae – NE (Ikke vurderet)
Gåsefodbladloppe – Heterotrioza chenopodii – NE (Ikke vurderet)
Havetæge – Lygocoris pabulinus – NE (Ikke vurderet)
Hyldebladlus – Aphis sambuci – NE (Ikke vurderet)
Håret Engtæge – Lygus rugulipennis – NE (Ikke vurderet)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)
Korthåret Frøtæge – Stygnocoris fuligineus – NE (Ikke vurderet)
Kraftig Blomstertæge – Deraeocoris ruber – NE (Ikke vurderet)
Kystengtæge – Lygus maritimus – NE (Ikke vurderet)
Mældebladlus – Hayhurstia atriplicis – NE (Ikke vurderet)
Mældetæge – Parapiesma quadratum – NE (Ikke vurderet)
Nysius huttoni – Nysius huttoni
Orius majusculus – Orius majusculus – NE (Ikke vurderet)
Pemphigus fuscicornis – Pemphigus fuscicornis – NE (Ikke vurderet)
Peritrechus lundii – Peritrechus lundii – NE (Ikke vurderet)
Piesma capitatum – Piesma capitatum – NE (Ikke vurderet)
Piesma maculatum – Piesma maculatum – NE (Ikke vurderet)
Salturtblomstertæge – Orthotylus flavosparsus – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)
Spraglet Frøtæge – Sphragisticus nebulosus – NE (Ikke vurderet)
Stribet Kartoffelbladlus – Macrosiphum euphorbiae – NE (Ikke vurderet)
Øjenpletblomstertæge – Closterotomus fulvomaculatus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Amerikansk Hvid Bjørn – Hyphantria cunea – NA (Ikke mulig at vurdere)
Bedeugle – Anarta trifolii – LC (Ikke truet)
Chrysoesthia drurella – Chrysoesthia drurella – LC (Ikke truet)
Chrysoesthia sexguttella – Chrysoesthia sexguttella – LC (Ikke truet)
Coleophora clypeiferella – Coleophora clypeiferella – NE (Ikke vurderet)
Coleophora jaernaensis – Coleophora jaernaensis – NE (Ikke vurderet)
Coleophora saxicolella – Coleophora saxicolella – NE (Ikke vurderet)
Coleophora versurella – Coleophora versurella – NE (Ikke vurderet)
Coleophora vestianella – Coleophora vestianella – NE (Ikke vurderet)
Drømme-Mus – Caradrina morpheus – LC (Ikke truet)
Gulstribet Halvmøl – Loxostege sticticalis – NE (Ikke vurderet)
Gåsefod-Bladmåler – Pelurga comitata – LC (Ikke truet)
Gåsefoddværgmåler – Eupithecia simpliciata – LC (Ikke truet)
Røgfarvet Grønsagsugle – Lacanobia suasa – LC (Ikke truet)
Scrobipalpa atriplicella – Scrobipalpa atriplicella – LC (Ikke truet)
Scrobipalpa nitentella – Scrobipalpa nitentella – LC (Ikke truet)
Strandmældedværgmåler – Eupithecia sinuosaria – CR (Kritisk truet)
Tomatmøl – Tuta absoluta – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Amauromyza chenopodivora – Amauromyza chenopodivora – NE (Ikke vurderet)
Amauromyza flavifrons – Amauromyza flavifrons – NE (Ikke vurderet)
Bedeflue – Pegomya betae – NE (Ikke vurderet)
Pegomya cunicularia – Pegomya cunicularia – NE (Ikke vurderet)
Pegomya exilis – Pegomya exilis – NE (Ikke vurderet)
Pegomya hyoscyami – Pegomya hyoscyami – NE (Ikke vurderet)
Scaptomyza graminum – Scaptomyza graminum – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Ametastegia equiseti – Ametastegia equiseti – NE (Ikke vurderet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Common Lambsquarters, Fat Hen, Fat-hen, Giant Fat-hen, Lambs Quarters, Lambsquarters, Lambsquarters Goosefoot, Pigweed, White Goosefoot, lamb’s-quarters, lamb’s-quarters, white pigweed, Common Lamb’s-quarters, Goose-foot, Pig Weed, lamb’s quarters
tysk: Ackermelde, Borbas-Gänsefuß, Schissmelle, Weisser Gaensefuss, Weisser Gänsefuss
hollandsk: Melganzenvoet, Melganzevoet, witte ganzevoet
svensk: jauhosavikka, svinmålla, vitmålla
norsk: meldestokk, hvid melde