Fladkravet Kodriver – Primula elatior

Fladkravet Kodriver er en flerårig urt, der tilhører Kodriverfamilien – en gruppe af planter, der ofte trives i skovbunden og ligner hinanden med deres grundstillede bladrosetter og oprette blomsterstængler. Når den blomstrer, kommer der en opret, blomsterbærende stængel, der bærer en endestillet skærm af blomster. Hver blomst har lysegule kronblade, der er indskåret i spidsen, og et varmtgult svælg uden pletter. Det er en smuk, lille blomst, der springer ud i april-maj, og den er nem at kende på sin karakteristiske form og farve.

Du vil typisk kunne se Fladkravet Kodriver i blomst i april og maj. Blomsterne er en dejlig, lys gul farve, der lyser op i den tidlige forårsskov.

Fladkravet Kodriver bliver omkring 10–30 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter lyset. Også jordbunden spiller en rolle; en næringsrig og fugtig jord giver de bedste vækstbetingelser, mens en tør eller næringsfattig jord kan begrænse højden.

I Danmark finder du Fladkravet Kodriver hist og her på fugtig, næringsrig muldbund i løvskove. Den trives bedst i en jord, der er fugtig og rig på næring, og den foretrækker en let sur til neutral jordbund.

Fladkravet Kodriver er let at kende på sine ægformede blade, der sidder i en grundstillet roset. Bladene er dunhårede, med en rundtakket til tandet rand, og oversiden er græsgrøn og næsten hårløs, mens undersiden er lysere på grund af hårbeklædningen. Stænglen er rund og dunhåret, men bladløs, og bærer de endestillede blomsterskærme. Rodnettet består af en tæt og trævlet masse af grove rødder, og der findes desuden enkelte, vandrette udløbere, der danner nye bladrosetter.

Når du skal så Fladkravet Kodriver, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene kan sås på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem direkte på jorden og trykker dem forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt, så de får god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. Den bedste tid at så frøene er fra september til februar, direkte på voksestedet.
Det bedste resultat opnås ved at så fra sensommeren til vinteren, så frøene får kulden udenfor og spirer det tidlige forår. Frøene kræver ca. 3 uger ved 2°C – 5°C for at bryde frøhvilen. Selve spiringen sker køligt ved 15°C – 18°C og kan tage 6 uger til 3 måneder – over 20°C går frøene i dvale igen. For spiring skal frøene have sollys, så de må ikke dækkes.

Fladkravet Kodriver er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så snart forholdene er til det.

Fladkravet Kodriver er hjemmehørende i Danmark og lever vildt hist og her i landet, især i de østlige egne. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i sit naturlige levested.

I alt er Fladkravet Kodriver værtsplante for 19 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Barynotus moerens – Barynotus moerens – LC (Ikke truet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Bakke-Bladmåler – Xanthorhoe montanata – LC (Ikke truet)
Eng-Løvmåler – Scopula immutata – LC (Ikke truet)
Gul Båndugle – Noctua fimbriata – LC (Ikke truet)
Jomfrubjørn – Callimorpha dominula – NT (Næsten truet)
Olivengrøn Jordugle – Anaplectoides prasina – LC (Ikke truet)
Rhombe-Glansugle – Xestia stigmatica – LC (Ikke truet)
Skovugle – Diarsia mendica – LC (Ikke truet)
Svagtskygget Smutugle – Noctua comes – LC (Ikke truet)
Terningsommerfugl – Hamearis lucina – RE (Forsvundet)

Tovinger (fluer og myg)
Primulaminérflue – Chromatomyia primulae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Chirothrips manicatus – Chirothrips manicatus – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella intonsa – Frankliniella intonsa – NE (Ikke vurderet)
Nelliketrips – Thrips tabaci – NE (Ikke vurderet)
Taeniothrips picipes – Taeniothrips picipes – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Fladkravet Kodriver og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Forårsvægbi – Anthophora plumipes – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Vårsilkebi – Colletes cunicularius – LC (Ikke truet)

Navne på andre sprog:
engelsk: Oxlip
tysk: Wald-Schluesselblume, Wald-Schlüsselblume, Hohe Schlüsselblume
hollandsk: Slanke sleutelbloem
svensk: etelänkevätesikko, lundviva
norsk: hagenøkleblom