Eng-Rottehale – Phleum pratense

Eng-Rottehale er et græs, og den hører til Græsfamilien – en familie, der tæller mange af vores mest kendte og nyttige planter. Selve blomsten er ganske speciel, for den er ufuldkommen og mangler både bæger- og kronblade. I stedet sidder de små blomster samlet i tætte, cylinderformede aks, der strækker sig op fra toppen af stænglerne. Det er en ret diskret, men alligevel karakteristisk blomstring, der gør det let at kende planten, når den står i fuldt flor.

Eng-Rottehale blomstrer fra juni helt hen i september. Blomsterne er lilla, mer er så bittesmå at det kan være svært at se, de forekommer mere grønne.

Eng-Rottehale kan blive mellem 20 og 120 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter lyset. Også jordbunden spiller en rolle; en næringsrig muld giver ofte en kraftigere vækst end en mere udpint jord.

Eng-Rottehale lever naturligt på frodige danske enge og i vejkanter. Den foretrækker en næringsrig muldjord, som giver de bedste betingelser for dens vækst.

Eng-Rottehale er let at kende på sine linjeformede blade, der sidder med åbne bladskeder langs stænglerne. Stænglerne er opsvulmede ved grunden, og skedehinden – det lille hindeagtige stykke, hvor bladskeden møder stænglen – er ca. 5 mm lang. Planten danner også leddelte jordstængler, som kan brede sig og danne nye planter, sådan at Eng-Rottehale over tid kan blive fladedækkende.

Når du skal så Eng-Rottehale, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance for at spire på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strør du dem blot direkte på overfladen og trykker dem forsigtigt ned – enten ved at tromle jorden eller ved at gå forsigtigt hen over området, så frøene kommer i god kontakt med jorden. På den måde undgår du, at de blæser væk eller bliver spist af fugle.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret eller i september – oktober, hvor det kølige og fugtige vejr giver de stærkeste kimplanter. Spirer fra helt ned til 5°C, men bedst mellem 18°C – 25°C. Frøene kræver ingen kuldeperiode, men helt friske frø kan hvile nogle måneder.

Eng-Rottehale er en flerårig plante, også kaldet en staude. Det betyder, at den lever i flere år og kommer tilbage år efter år, så længe forholdene er gunstige. Det er netop denne egenskab, der gør den så værdifuld i vores haver og på markerne, hvor den kan etablere sig og brede sig over tid.

Eng-Rottehale lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er klassificeret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i naturen.

I alt er Eng-Rottehale værtsplante for 88 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Chaetocnema hortensis – Chaetocnema hortensis – LC (Ikke truet)
Vadehavsovalløber – Amara strenua – CR (Kritisk truet)
Vingeløs Mariehøne – Cynegetis impunctata – NE (Ikke vurderet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Anoecia furcata – Anoecia furcata – NE (Ikke vurderet)
Brunstribet Jordcikade – Anoscopus albifrons – NE (Ikke vurderet)
Diuraphis muehlei – Diuraphis muehlei
Elmegallelus – Tetraneura ulmi – NE (Ikke vurderet)
Græsbladlus – Metopolophium dirhodum – NE (Ikke vurderet)
Græsblomstertæge – Amblytylus nasutus – NE (Ikke vurderet)
Havrebladlus – Rhopalosiphum padi – NE (Ikke vurderet)
Hjælmebladlus – Laingia psammae – NE (Ikke vurderet)
Kornbladlus – Sitobion avenae – NE (Ikke vurderet)
Lang Stråtæge – Chorosoma schillingii – LC (Ikke truet)
Rødhornet Græstæge – Trigonotylus ruficornis – NE (Ikke vurderet)
Sipha elegans – Sipha elegans – NE (Ikke vurderet)
Sipha glyceriae – Sipha glyceriae – NE (Ikke vurderet)
Sipha maydis – Sipha maydis – NE (Ikke vurderet)
Slank Græstæge – Stenodema laevigata – NE (Ikke vurderet)
Sort Blomstertæge – Capsus ater – NE (Ikke vurderet)
Toplettet Blomstertæge – Stenotus binotatus – NE (Ikke vurderet)
Trestribet Tæge – Phytocoris varipes – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aksugle – Apamea sordens – LC (Ikke truet)
Blomster-Stængelugle – Eremobia ochroleuca – LC (Ikke truet)
Det Store L – Mythimna l-album – LC (Ikke truet)
Engrandøje – Aphantopus hyperantus – LC (Ikke truet)
Græsrandøje – Maniola jurtina – LC (Ikke truet)
Græsspinder – Euthrix potatoria – LC (Ikke truet)
Hvidaksugle – Mesapamea secalis – LC (Ikke truet)
Rottehaleugle – Deltote deceptoria – LC (Ikke truet)
Skråstregbredpande – Thymelicus sylvestris – LC (Ikke truet)
Smykke-Stængelugle – Crypsedra gemmea – LC (Ikke truet)
Stor Bredpande – Ochlodes sylvanus – LC (Ikke truet)
Stregbredpande – Thymelicus lineola – LC (Ikke truet)
Stængelmøl – Ochsenheimeria vacculella – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Agromyza albipennis – Agromyza albipennis – NE (Ikke vurderet)
Agromyza ambigua – Agromyza ambigua – NE (Ikke vurderet)
Agromyza mobilis – Agromyza mobilis – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha denticornis – Cerodontha denticornis – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha flavocingulata – Cerodontha flavocingulata – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha incisa – Cerodontha incisa – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha pygmaea – Cerodontha pygmaea – NE (Ikke vurderet)
Cerodontha superciliosa – Cerodontha superciliosa – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia nigra – Chromatomyia nigra – NE (Ikke vurderet)
Conioscinella frontella – Conioscinella frontella – NE (Ikke vurderet)
Hessisk Galmyg – Mayetiola destructor – NE (Ikke vurderet)
Incertella albipalpis – Incertella albipalpis – NE (Ikke vurderet)
Meromyza femorata – Meromyza femorata – NE (Ikke vurderet)
Meromyza nigriventris – Meromyza nigriventris – NE (Ikke vurderet)
Meromyza variegata – Meromyza variegata – NE (Ikke vurderet)
Meromyza zimzerla – Meromyza zimzerla – NE (Ikke vurderet)
Oscinella nitidissima – Oscinella nitidissima – NE (Ikke vurderet)
Oscinella vastator – Oscinella vastator – NE (Ikke vurderet)
Rødringet Timotheflue – Nanna armillata – NE (Ikke vurderet)
Sadelgalmyg – Haplodiplosis marginata – NE (Ikke vurderet)

Trips
Akstrips – Haplothrips aculeatus – NE (Ikke vurderet)
Anaphothrips obscurus – Anaphothrips obscurus – NE (Ikke vurderet)
Chirothrips manicatus – Chirothrips manicatus – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella tenuicornis – Frankliniella tenuicornis – NE (Ikke vurderet)
Kornthrips – Limothrips cerealium – NE (Ikke vurderet)
Rugtrips – Limothrips denticornis – NE (Ikke vurderet)
Rød Græstrips – Aptinothrips rufus – NE (Ikke vurderet)
Stenothrips graminum – Stenothrips graminum – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Cephus nigrinus – Cephus nigrinus – NE (Ikke vurderet)
Cephus spinipes – Cephus spinipes – NE (Ikke vurderet)
Dolerus nigratus – Dolerus nigratus – NE (Ikke vurderet)
Euura obducta – Euura obducta – NE (Ikke vurderet)
Kornbladhveps – Dolerus haematodes – NE (Ikke vurderet)
Selandria serva – Selandria serva – NE (Ikke vurderet)
Tetramesa phleicola – Tetramesa phleicola – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Eng-Rottehale og dermed er vigtige bestøvere.

Sommerfugle
Engrandøje – Aphantopus hyperantus – LC (Ikke truet)
Stregbredpande – Thymelicus lineola – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Timoté, Eng-Rottehale s.l..

Navne på andre sprog:
engelsk: Common Cat’s-tail, Hurd Grass, Meadow Cat’s-tail, Timothy, Timothy Grass, Timothy-grass, herd’s grass, meadow timothy, Common Timothy
tysk: Gewoehnliches Wiesen-Lieschgras, Gewöhnliches Wiesen-Lieschgras, Timotheegras, Timothegras, Wiesen-Lieschgras, Wiesenlieschgras
hollandsk: Gewoon timoteegras, Timoteegras, Timoteegras / Klein timoteegras, timoteegras en klein timoteegras
svensk: nurmitähkiö, timotei, timotej, timotej, ängskampe, vildtimotej, ängskampe
norsk: timotei, aaker-kjempe, enge-kjempe, kjempe-græs, knut-kjempe, musrumpe, rotterumpe