Eng-Gedeskæg – Tragopogon pratensis

Eng-Gedeskæg er en kurvblomst, og den bærer smukke, gule, tungeformede kronblade samlet i endestillede kurveblomster. Det er dem, der gør planten så let genkendelig, når den står og lyser op i enge og ved vejkanter om sommeren.

Du kan glæde dig til at se Eng-Gedeskægs gule blomster fra juni og helt hen i august – det er her, den forvandler marker og vejkanter til et lille solskin.

Eng-Gedeskæg bliver optil 75 cm høj, men husk på, at den kan blive lidt rank og langbenet, hvis den står et sted med for lidt sol. Giv den gerne en plads, hvor den får fuld sol, og den vil stå rank og stolt.

Eng-Gedeskæg trives bedst på en leret og næringsholdig jordbund, hvor den får fuld sol til at skinne på sig. Den er ikke kræsen, men foretrækker altså lidt mere frugtbar jord end den magre sandbund.

Eng-Gedeskæg er let at kende på sine linjeformede, helrandede blade, der sidder spredt op ad den glatte og runde stængel. Begge bladsider har en lys grågrøn farve, og planten indeholder hvid mælkesaft i alle dele – det er et sikkert kendetegn. Når blomstringen er ovre, danner frøene en kugleformet, iøjnefaldende stand, der nærmest ligner en lille solsikke.

Når du skal så Eng-Gedeskæg, er det vigtigt at forberede jorden grundigt: fjern al anden vegetation og rødder, så frøene får en chance på ren, nøgen jord. Små frø som disse strøs blot direkte ud og trykkes forsigtigt ned i jorden, enten ved at tromle let eller gå forsigtigt hen over arealet. Sådan sikrer du, at frøene får god kontakt med jorden og hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. Du kan med fordel så Eng-Gedeskæg direkte på voksestedet om efteråret, så frøene får vinterens kulde og spirer i april-maj.
Det bedste resultat opnås ved at så om efteråret, så frøene får vinterens kulde, og spirer i april – maj. Spirer bedst ved omkring 15°C og kan gå i gang på 4-6 dage – under 10°C og over 30°C sker der intet. For spiring skal frøene have sollys, så de må ikke dækkes dybt.

Eng-Gedeskæg er en toårig plante, hvilket betyder, at den typisk lever i to år. Første år danner den blade og rod, og først det næste år blomstrer den og sætter frø, inden den dør. Nogle gange kan den dog opføre sig som en flerårig, hvis forholdene er gode, men oftest holder den sig til den klassiske toårige livscyklus.

Eng-Gedeskæg lever vildt i Danmark, men er ikke en hjemmehørende plante. Men den lever forvildet, mange steder i landet.

I alt er Eng-Gedeskæg værtsplante for 23 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Olibrus affinis – Olibrus affinis – NE (Ikke vurderet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Gedeskægbladlus – Brachycaudus tragopogonis – NE (Ikke vurderet)
Slåenbladlus – Brachycaudus prunicola – NE (Ikke vurderet)
Sort Bælgplantebladlus – Aphis craccivora – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Blyantsugle – Amphipyra tragopoginis – LC (Ikke truet)
Høgeurt-Ugle – Hecatera bicolorata – LC (Ikke truet)
Irisugle – Xylena vetusta – LC (Ikke truet)
Skovsalathætteugle – Cucullia lactucae – RE (Forsvundet)
Udea fulvalis – Udea fulvalis – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Ensina sonchi – Ensina sonchi – NE (Ikke vurderet)
Gedeskæggalmyg – Contarinia tragopogonis – NE (Ikke vurderet)
Orellia falcata – Orellia falcata – NE (Ikke vurderet)

Trips
Thrips trehernei – Thrips trehernei – NE (Ikke vurderet)
Thrips validus – Thrips validus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Gedeskæggalhveps – Aulacidea tragopogonis – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Eng-Gedeskæg og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Blodjordbi – Andrena labiata – LC (Ikke truet)
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Klitsmalbi – Lasioglossum tarsatum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kurvsilkebi – Colletes similis – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Strithårsbi – Panurgus calcaratus – LC (Ikke truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Pragtbuksebi – Dasypoda hirtipes – LC (Ikke truet)
Sandsilkebi – Colletes fodiens – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Stor Strithårsbi – Panurgus banksianus – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tandet Jordbi – Andrena denticulata – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)

Andre danske navne/stavemåder: Gedeskæg, Gedeskæg s.l..

Navne på andre sprog:
engelsk: Common Goat’s Beard, Goat’s-Beard, Goatsbeard, Jack-go-to-bed-at-noon, Johnny-go-to-bed-at-noon, Meadow Goatsbeard, Meadow Salsify, Shepherd’s-clock, Yellow Goat’s-beard, meadow goat’s-beard, Goat’s beard, Johnny go to bed at noon, Shepherd’s clock
tysk: Gewöhnlicher Wiesen-Bocksbart, Habermarch, Habermark, Wiesen-Bocksbart
hollandsk: Gele + Oosterse morgenster, Gele en Oosterse morgenster, Gele morgenster, Oosterse morgenster en gele morgenster
svensk: Haverrot, piennarpukinparta, Ängshaverrot
norsk: geitskjegg, gedeskjæg