Hvid Okseøje – Leucanthemum vulgare

Klik på billedet og se alle billeder af Hvid Okseøje

Hvid Okseøje er en hjemmehørende plante der får flotte kurveblomster, med mange hvide tungeformede randblade og gule rørformede skivekrone. Mange vil synes at de ligner Margueritter.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Hvid Okseøje frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Flerårig

Blomsterfarve

Hvid

Højde

20 – 60 cm

Blomstringsperiode

Juni – juli

Jordbundsforhold

Kan vokse i de fleste jordtyper

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

144 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Hjemmehørende (naturlig forekomst) i Danmark

Rødliste placering

LC (Livskraftig)

Sådan sår du Hvid Okseøje

Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 2-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så tryk dem kun ned på jorden uden at dække dem, og hold jorden fugtig hele vejen igennem. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Hvid Okseøje er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Hvid Okseøje

Hvid Okseøje er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Leucanthemum vulgare, er en del af Kurvplantefamilien. Den blomstrer i juni og juli, med hvide blomster, der ligner margueritter.

Planten bliver mellem 20 og 70 cm, og er en flere årig staude**. Som en af de få hjemmehørende stauder, er her tale om en plante der ofte er meget stor det første år, dette gælder både højden og selve blomstens størrelse. Året efter vil planten være noget mindre, og det samme vil blomsterne.

Ved at så Hvid Okseøje i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården, hvis du passer en grav der, eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Hvid Okseøje, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

Hvid Okseøje vokser naturligt på marker, overdrev, diger, ved veje, i lyse og tørre krat og skove. Planten er ikke så kritisk med hvilken jord den gror i.

Fun facts om Hvid Okseøje:

  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Leucanthemum vulgare
  • Blomsten ligner, lige som Kamilleplanternes blomster, Margueritter rigtig meget

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En hjemmehørende plante, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Hvid Okseøje) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende staude er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Vil du så Hvid Okseøje? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Hvid Okseøje

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Hvid Okseøje, og hvilken slags blomster får den?

Hvid Okseøje er en flerårig urt, der tilhører Kurvblomstfamilien – en familie, der tæller mange af vores smukkeste danske sommerblomster. Selve blomsten er en lille solrig sol på stilken: en blomsterkurv, der består af hvide tungekroner, der stråler ud som solstråler, og en kerne af gule rørkroner, der ligner en lille solskive midt i. Blomsterne sidder endestillet på hver af stænglens forgreninger, og du kan typisk finde flere af disse solrige kurve på én og samme plante.

Hvornår blomstrer Hvid Okseøje, og hvilken farve er blomsterne?

Du vil typisk kunne glæde dig over Hvid Okseøjes blomstring i juni og juli, hvor de hvide blomsterkurve lyser op i landskabet som små hvide solskiver.

Hvor høj bliver Hvid Okseøje?

Hvid Okseøje bliver mellem 30 og 60 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af, hvor meget sol den får – mange planter bliver lange og ranglede, hvis de skal strække sig efter solen. Også jordbunden spiller en rolle: en næringsfattig og veldrænet jord giver ofte en mere kompakt og robust plante, mens en mere næringsrig bund kan få den til at skyde i vejret.

Hvor er Hvid Okseøjes naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

I Danmark trives Hvid Okseøje naturligt på lysåbne voksesteder som grusgrave, overdrev, agerjord, enge og skrænter, og den findes spredt over hele landet. Den foretrækker en jord, der er ret tør, veldrænet og næringsfattig – gerne med en smule kalk i sig, men den er ikke kræsen og kan sagtens klare sig i de fleste danske jordtyper.

Har Hvid Okseøje nogle særlige kendetegn?

Hvid Okseøje er let at kende på sine blade og sin oprette vækst. Grundbladene er omvendt ægformede med en rundtakket eller groft savtakket rand, mens stængelbladene er mere linje- eller lancetformede med en fliget til tandet rand. Bladene sidder spredtstillet på stænglen, og de øverste blade er ustilkede. Stænglen er furet og svagt håret, mens oversiden af bladene er græsgrøn og undersiden lysere. Planten har et rodsystem bestående af en stor mængde trævlerødder, der gør den godt forankret og tåler tørre perioder.

Hvordan forbedres jorden til at så Hvid Okseøje, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så Hvid Okseøje, er det vigtigt at jorden er ordentligt klargjort – det betyder, at al anden vegetation og rødder skal fjernes, så frøene sås på ’nøgen’ jord. Da frøene er små, strøs de direkte på jorden og trykkes forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt, så de kommer i god kontakt med jorden. Det forhindrer, at de blæser væk eller bliver spist af fugle. De bedste resultater opnås ved at så frøene direkte på voksestedet fra marts til maj eller fra september til oktober.
Det bedste resultat opnås ved at så i marts – maj eller september – oktober. Spirer normalt inden for 2-4 uger ved mellem 15°C – 20°C. For spiring skal frøene have sollys, så tryk dem kun ned på jorden uden at dække dem, og hold jorden fugtig hele vejen igennem.

Er Hvid Okseøje en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Hvid Okseøje er en flerårig plante – en staude, der kommer igen år efter år. Det betyder, at du kan glæde dig over dens hvide blomsterkurve i haven i mange sæsoner, uden at skulle så nye frø hvert år.

Lever Hvid Okseøje vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Hvid Okseøje lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den er kategoriseret som LC (Livskraftig) på den danske rødliste, hvilket betyder, at den ikke er truet og klarer sig godt i det danske landskab.

Hvilke insekter er Hvid Okseøje værtsplante for?

I alt er Hvid Okseøje værtsplante for 129 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Comasinus Setiger – Orthochaetes setiger – LC (Ikke truet)
Coryssomerus capucinus – Coryssomerus capucinus – VU (Sårbar)
Cryptocephalus vittatus – Cryptocephalus vittatus – LC (Ikke truet)
Cyphocleonus trisulcatus – Cyphocleonus trisulcatus – RE (Forsvundet)
Longitarsus succineus – Longitarsus succineus – LC (Ikke truet)
Mantura chrysanthemi – Mantura chrysanthemi – LC (Ikke truet)
Microplontus campestris – Microplontus campestris – NA (Ikke mulig at vurdere)
Microplontus triangulum – Microplontus triangulum – LC (Ikke truet)
Tvestribet Faldbille – Cryptocephalus bilineatus – VU (Sårbar)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Agurkebladlus – Aphis gossypii
Aphis spiraecola – Aphis spiraecola
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Blæremasketæge – Derephysia foliacea – NE (Ikke vurderet)
Craspedolepta sonchi – Craspedolepta sonchi – NE (Ikke vurderet)
Eupteryx atropunctata – Eupteryx atropunctata – NE (Ikke vurderet)
Gråbynkebladlus – Macrosiphoniella artemisiae – NE (Ikke vurderet)
Gyldenrisbladlus – Uroleucon solidaginis – NE (Ikke vurderet)
Kartoffelbladlus – Aulacorthum solani – NE (Ikke vurderet)
Kurvblomsttæge – Orthocephalus coriaceus – NE (Ikke vurderet)
Lille Blommebladlus – Brachycaudus helichrysi – NE (Ikke vurderet)
Lille Rejnfanbladlus – Coloradoa tanacetina – NE (Ikke vurderet)
Macrosiphoniella absinthii – Macrosiphoniella absinthii – NE (Ikke vurderet)
Macrosiphoniella subterranea – Macrosiphoniella subterranea – NE (Ikke vurderet)
Macrosiphoniella tapuskae – Macrosiphoniella tapuskae – NE (Ikke vurderet)
Mørk Rejnfanbladlus – Metopeurum fuscoviride – NE (Ikke vurderet)
Orangebrun Blomstertæge – Hoplomachus thunbergii – NE (Ikke vurderet)
Orius majusculus – Orius majusculus – NE (Ikke vurderet)
Orius minutus – Orius minutus – NE (Ikke vurderet)
Pleotrichophorus duponti – Pleotrichophorus duponti – NE (Ikke vurderet)
Plettet Væksthusbladlus – Aulacorthum circumflexum
Prydbladlus – Myzus ornatus – NE (Ikke vurderet)
Rejnfanbladlus – Macrosiphoniella tanacetaria – NE (Ikke vurderet)
Rækkeplettet Blomstertæge – Plagiognathus chrysanthemi – NE (Ikke vurderet)
Rødåret Blomstertæge – Closterotomus trivialis
Røllikebladlus – Macrosiphoniella millefolii – NE (Ikke vurderet)
Rølliketæge – Calocoris roseomaculatus – NE (Ikke vurderet)
Stor Blommebladlus – Brachycaudus cardui – NE (Ikke vurderet)
Stribet Kartoffelbladlus – Macrosiphum euphorbiae – NE (Ikke vurderet)
Toplettet Bederoetæge – Closterotomus norwegicus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Aethes kindermanniana – Aethes kindermanniana – NE (Ikke vurderet)
Bucculatrix nigricomella – Bucculatrix nigricomella – NE (Ikke vurderet)
Cnephasia communana – Cnephasia communana – NE (Ikke vurderet)
Cnephasia genitalana – Cnephasia genitalana – NE (Ikke vurderet)
Cnephasia longana – Cnephasia longana – NE (Ikke vurderet)
Cnephasia pasiuana – Cnephasia pasiuana – NE (Ikke vurderet)
Coleophora follicularis – Coleophora follicularis – NE (Ikke vurderet)
Coleophora trochilella – Coleophora trochilella – NE (Ikke vurderet)
Dichrorampha aeratana – Dichrorampha aeratana – NE (Ikke vurderet)
Dichrorampha alpinana – Dichrorampha alpinana – NE (Ikke vurderet)
Dichrorampha plumbana – Dichrorampha plumbana – NE (Ikke vurderet)
Dichrorampha sequana – Dichrorampha sequana – NE (Ikke vurderet)
Grå Mus – Hoplodrina respersa – RE (Forsvundet)
Homoeosoma nebulella – Homoeosoma nebulella – NE (Ikke vurderet)
Isophrictis anthemidella – Isophrictis anthemidella – LC (Ikke truet)
Kåbeugle – Xylena exsoleta – LC (Ikke truet)
Lille Rejnfanrodvikler – Dichrorampha agilana – NE (Ikke vurderet)
Lille Røllikerodvikler – Dichrorampha petiverella – NE (Ikke vurderet)
Okseøjerodvikler – Dichrorampha acuminatana – NE (Ikke vurderet)
Okseøjevikler – Eana incanana – NE (Ikke vurderet)
Phycitodes saxicola – Phycitodes saxicola – NE (Ikke vurderet)
Rejnfanrodvikler – Dichrorampha sedatana – NE (Ikke vurderet)
Røllikeblomstervikler – Aethes margaritana – NE (Ikke vurderet)
Skræppegråvikler – Cnephasia incertana – NE (Ikke vurderet)
Skyggevikler – Cnephasia asseclana – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Chamaepsila bicolor – Chamaepsila bicolor – NE (Ikke vurderet)
Chromatomyia horticola – Chromatomyia horticola – NE (Ikke vurderet)
Ensina sonchi – Ensina sonchi – NE (Ikke vurderet)
Krysantemumminérflue – Chromatomyia syngenesiae – NE (Ikke vurderet)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Okseøjefrøgalmyg – Ozirhincus longicollis – NE (Ikke vurderet)
Orange Okseøjegalmyg – Contarinia chrysanthemi – NE (Ikke vurderet)
Oxyna flavipennis – Oxyna flavipennis – NE (Ikke vurderet)
Oxyna nebulosa – Oxyna nebulosa – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza leucanthemi – Phytomyza leucanthemi – NE (Ikke vurderet)
Phytomyza tanaceti – Phytomyza tanaceti – NE (Ikke vurderet)
Pink Okseøjegalmyg – Dasineura chrysanthemi – NE (Ikke vurderet)
Rejnfangalmyg – Rhopalomyia tanaceticola – NE (Ikke vurderet)
Tephritis neesii – Tephritis neesii – NE (Ikke vurderet)
Trupanea stellata – Trupanea stellata – NE (Ikke vurderet)
Trypeta zoe – Trypeta zoe – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aptinothrips stylifer – Aptinothrips stylifer – NE (Ikke vurderet)
Chirothrips manicatus – Chirothrips manicatus – NE (Ikke vurderet)
Frankliniella pallida – Frankliniella pallida – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips leucanthemi – Haplothrips leucanthemi – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips setiger – Haplothrips setiger – NE (Ikke vurderet)
Rosentrips – Thrips fuscipennis – NE (Ikke vurderet)
Rød Græstrips – Aptinothrips rufus – NE (Ikke vurderet)
Thrips major – Thrips major – NE (Ikke vurderet)
Thrips physapus – Thrips physapus – NE (Ikke vurderet)
Thrips trehernei – Thrips trehernei – NE (Ikke vurderet)
Thrips vulgatissimus – Thrips vulgatissimus – NE (Ikke vurderet)

Andre årevinger
Pachyprotasis variegata – Pachyprotasis variegata – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Hvid Okseøje og dermed er vigtige bestøvere.

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Rødåret Blomstertæge – Closterotomus trivialis
Rølliketæge – Calocoris roseomaculatus – NE (Ikke vurderet)

Tovinger (fluer og myg)
Oxyna flavipennis – Oxyna flavipennis – NE (Ikke vurderet)

Trips
Haplothrips leucanthemi – Haplothrips leucanthemi – NE (Ikke vurderet)

Humlebier
Agerhumle – Bombus pascuorum – LC (Ikke truet)
Enghumle – Bombus veteranus – EN (Moderat truet)
Foranderlig Humle – Bombus humilis – NT (Næsten truet)
Havehumle – Bombus hortorum – LC (Ikke truet)
Hedehumle – Bombus jonellus – LC (Ikke truet)
Hushumle – Bombus hypnorum – LC (Ikke truet)
Klokkehumle – Bombus soroeensis – LC (Ikke truet)
Lille Skovhumle – Bombus pratorum – LC (Ikke truet)
Lys Jordhumle – Bombus lucorum – LC (Ikke truet)
Mørk Jordhumle – Bombus terrestris – LC (Ikke truet)
Mørk Jordsnyltehumle – Bombus vestalis – LC (Ikke truet)
Pilejordhumle – Bombus cryptarum – LC (Ikke truet)
Skovhumle – Bombus sylvarum – EN (Moderat truet)
Skovsnyltehumle – Bombus sylvestris – LC (Ikke truet)
Stenhumle – Bombus lapidarius – LC (Ikke truet)
Stensnyltehumle – Bombus rupestris – LC (Ikke truet)

Vilde bier
Bred Klintblodbi – Sphecodes crassus – LC (Ikke truet)
Bredbåndet Hvepsebi – Nomada signata – LC (Ikke truet)
Bredhovedet Vejbi – Halictus maculatus – CR (Kritisk truet)
Bredskaftet Maskebi – Hylaeus rinki – RE (Forsvundet)
Bronzesmalbi – Lasioglossum leucopus – LC (Ikke truet)
Bronzevejbi – Halictus tumulorum – LC (Ikke truet)
Brunhalet Jordbi – Andrena humilis – NT (Næsten truet)
Engmaskebi – Hylaeus confusus – LC (Ikke truet)
Fabricius' Hvepsebi – Nomada fabriciana – LC (Ikke truet)
Finpunkteret Smalbi – Lasioglossum lativentre – NT (Næsten truet)
Flerfarvet Bladskærerbi – Megachile versicolor – LC (Ikke truet)
Forvekslet Smalbi – Lasioglossum parvulum – LC (Ikke truet)
Frynset Smalbi – Lasioglossum sexstrigatum – LC (Ikke truet)
Gederamsbladskærerbi – Megachile lapponica – LC (Ikke truet)
Glinsende Jordbi – Andrena nitida – NT (Næsten truet)
Glinsende Smalbi – Lasioglossum lucidulum – LC (Ikke truet)
Græslandblodbi – Sphecodes monilicornis – LC (Ikke truet)
Græslandsmalbi – Lasioglossum albipes – LC (Ikke truet)
Gulbenet Jordbi – Andrena chrysosceles – LC (Ikke truet)
Gulbåndet Jordbi – Andrena flavipes – LC (Ikke truet)
Gyveljordbi – Andrena ovatula – VU (Sårbar)
Havejordbi – Andrena haemorrhoa – LC (Ikke truet)
Havekeglebi – Coelioxys inermis – LC (Ikke truet)
Havemaskebi – Hylaeus communis – LC (Ikke truet)
Hedemaskebi – Hylaeus incongruus – LC (Ikke truet)
Hedesmalbi – Lasioglossum villosulum – LC (Ikke truet)
Hedevejbi – Halictus confusus – LC (Ikke truet)
Hornmaskebi – Hylaeus cornutus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Hulbi – Heriades truncorum – NT (Næsten truet)
Kantmaskebi – Hylaeus hyalinatus – LC (Ikke truet)
Klintjordbi – Andrena labialis – LC (Ikke truet)
Klintsmalbi – Lasioglossum nitidiusculum – NT (Næsten truet)
Klitsmalbi – Lasioglossum tarsatum – NT (Næsten truet)
Kurvmurerbi – Osmia leaiana – LC (Ikke truet)
Kurvsilkebi – Colletes similis – LC (Ikke truet)
Kystjordbi – Andrena thoracica – EN (Moderat truet)
Langhornsbi – Eucera longicornis – LC (Ikke truet)
Lille Blodbi – Sphecodes geoffrellus – LC (Ikke truet)
Lille Hvepsebi – Nomada flavoguttata – LC (Ikke truet)
Lille Maskebi – Hylaeus brevicornis – LC (Ikke truet)
Lille Smalbi – Lasioglossum minutissimum – LC (Ikke truet)
Lille Strithårsbi – Panurgus calcaratus – LC (Ikke truet)
Lyngsilkebi – Colletes succinctus – LC (Ikke truet)
Mat Smalbi – Lasioglossum leucozonium – LC (Ikke truet)
Megachile ligniseca – Megachile ligniseca
Metalsmalbi – Lasioglossum morio – LC (Ikke truet)
Moskussmalbi – Lasioglossum calceatum – LC (Ikke truet)
Mørk Dværghvepsebi – Nomada sheppardana – LC (Ikke truet)
Overdrevblodbi – Sphecodes ephippius – LC (Ikke truet)
Parksmåjordbi – Andrena minutula – LC (Ikke truet)
Perlemaskebi – Hylaeus dilatatus – LC (Ikke truet)
Pragtbuksebi – Dasypoda hirtipes – LC (Ikke truet)
Pragthvepsebi – Nomada fucata – LC (Ikke truet)
Punkteret Blodbi – Sphecodes puncticeps – LC (Ikke truet)
Rosenbladskærerbi – Megachile centuncularis – LC (Ikke truet)
Rustsmalbi – Lasioglossum xanthopus – VU (Sårbar)
Rynket Blodbi – Sphecodes reticulatus – LC (Ikke truet)
Rød Hvepsebi – Nomada integra – CR (Kritisk truet)
Rød Murerbi – Osmia bicornis – LC (Ikke truet)
Rødpelset Jordbi – Andrena fulva – LC (Ikke truet)
Sandjordbi – Andrena barbilabris – LC (Ikke truet)
Sandsilkebi – Colletes fodiens – LC (Ikke truet)
Skinnende Smalbi – Lasioglossum semilucens – LC (Ikke truet)
Skovsmåjordbi – Andrena subopaca – LC (Ikke truet)
Skovvejbi – Halictus rubicundus – LC (Ikke truet)
Smaragdsmalbi – Lasioglossum nitidulum – VU (Sårbar)
Sortbrun Jordbi – Andrena nigroaenea – LC (Ikke truet)
Sortgul Hvepsebi – Nomada goodeniana – LC (Ikke truet)
Sorthvid Jordbi – Andrena cineraria – LC (Ikke truet)
Stor Strithårsbi – Panurgus banksianus – LC (Ikke truet)
Stor Uldbi – Anthidium manicatum – LC (Ikke truet)
Tagrørmaskebi – Hylaeus pectoralis – LC (Ikke truet)
Tandet Jordbi – Andrena denticulata – LC (Ikke truet)
Tjørnejordbi – Andrena carantonica – LC (Ikke truet)
Tofarvet Jordbi – Andrena bicolor – LC (Ikke truet)
Tornbi – Osmia spinulosa – VU (Sårbar)
Træboende Bladskærerbi – Megachile willughbiella – LC (Ikke truet)
Tætpunkteret Smalbi – Lasioglossum quadrinotatum – LC (Ikke truet)
Vulstmaskebi – Hylaeus angustatus – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægmaskebi – Hylaeus pictipes – CR (Kritisk truet)
Vægpanserbi – Stelis breviuscula – NA (Ikke mulig at vurdere)
Vægsilkebi – Colletes daviesanus – LC (Ikke truet)
Zonesmalbi – Lasioglossum zonulum – EN (Moderat truet)
Æblejordbi – Andrena helvola – LC (Ikke truet)
Ærtejordbi – Andrena wilkella – LC (Ikke truet)

Kendes Hvid Okseøje under andre navne?

Navne på andre sprog:
engelsk: Dog Daisy, Dog Daisy, White Weed, Moon Daisy, Garden Chrysanthemum, Margriet, Marguerite Daisy, Moon Daisy, Ox-eye Daisy, Oxeye Daisy, White Daisy, Whiteweed, Yellow Daisy, field daisy, Common Daisy, Marguerite
tysk: Frühe Margerite, Gemeine Wucherblume, Gewoehnliche Wiesen-Margerite, Gewöhnliche Margerite, Gewöhnliche Wiesen-Margerite, Magerwiesen-Margerite, Wiesen-Margerite, Wiesenmargerite, frühblühende Margerite, gewöhnliche Wucherblume
hollandsk: Gewone margriet
svensk: Gul nunneört, Jättevallmo, Kornvallmo, Opievallmo, Rågvallmo, Sandkämpar, Vanlig prästkrage, prästkrage, päivänkakkara
norsk: prestekrage, Brakkvalmue, Greinkjempe, Gul lerkespore, Kornvalmue, Mariae Sengfoor, Opiumvalmue, ox-øje, præstekarve, præstekrull

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager