Bulmeurt – Hyoscyamus niger

Klik på billedet og se alle billeder af Bulmeurt

Bulmeurt er en forvildet plante der får ret specielle blomster, de 5 krobladene er smudsig gule eller gulorange, med violette åre. Blomsterne sidder i blad hjørnerne. Stænglen er uldhåret og klæbrig.

Du vil kunne læse endnu mere om planten, samt se de bestøvende, flyvende insekter du kan understøtte, ved at så planten, længere ned på siden her.

⇔Køb dine Bulmeurt frø her⇔

25,00 kr.

På lager

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm

Livsvarighed

Et- eller toårig

Blomsterfarve

Gul med violette årer

Blomstringsperiode

Juni – august

Højde

25 – 80 cm

Jordbundsforhold

Tør sandjord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

31 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Herkomst

Introduceret – men etableret (forvildet) i Danmark

Rødliste placering

NA (Ikke relevant)

Sådan sår du Bulmeurt

Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, så planten spirer i maj – juni. Spirer inden for 1-6 uger ved mellem 18°C – 24°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes ganske let ned i den fugtige, veldrænede jord. Find general info om såning lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus - altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid - ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke "bare" kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs - men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Bulmeurt er værtsplante og nektar-/pollenkilde for nedenstående insekter:

Nedenfor ser du alle de dagsommerfugle og natsommerfugle, og enkelt andre udvalgte insekter, som planten understøtter. Vil du have den fulde liste over insekter, finder du den længere ned på siden; under spørgsmål 9 i FAQ.
Kilder: Plant Parasites of Europe, og Gebif.org

Vil du tiltrække disse insekter? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Mere om Bulmeurt

Bulmeurt er en forvildet* plante der også bærer det latinske navn Hyoscyamus niger, er en del af Natskyggefamilien. Den blomstrer fra juni til august, med gule blomster der har violette årer, om denne blomst skal der siges at den IKKE dufter. Hele planten lugter faktisk ikke så godt, så det er ikke en der skal sås i nærheden af terrassen.

Planten bliver mellem 25 og 80 cm høj og er nogle gange etårig og andre gange toårig**. Om den er et- eller toårig, kommer an på om den når at blomstre første år. Altså bliver den sået i det tidlige forår og når dermed at blomstre første år, er den etårig. Bliver den der imod sået om efteråret og når at spire, men ikke blomster – vil den blomstre den efterfølgende sommer og dermed være toårig.

Ved at så Bulmeurt i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården (hvis du har en grav du passer der) eller på jobbet). Kan du lokalt være med at ændre lidt på den store diversitetskrise vi står overfor.

Scrol op og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Bulmeurt, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og nektar, eller ved at leve på/i planten.

Bulmeurt vokser naturligt ved strandvolde og ved veje. Den gror gerne i tør sandjord.

Fun facts om Bulmeurt:

  • Plantens Latinske (eller videnskabelige, hvis man sværger mere til det) navn er Hyoscyamus niger
  • Hele planten lugter faktisk ikke så godt, så det er ikke en der skal sås i nærheden af terrassen
  • Slægtsnavnet ”Hyoscyamus” kommer af græsk hys (genitiv hyos) der betyder svin, og ”kyamos” der betyder bønne, altså “svinebønne”. Det har hvilket sikkert været nedsættende ment
  • Artsnavnet ”Niger” er latin og betyder sort eller dyster
  • Det danske navn kommer af bulne (bulne ud), her hentydes til de oppustede afrundede kapsler

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med frøfyld. Ønsker du at købe frøfyld, så det er lettere at strø frøene direkte på voksestedet, kan du købe dit frøfyld her

* En forvildet plante, er en plante der for mange år siden er blevet indført i Danmark. Men som er blevet en helt naturlig del af den danske flora og fauna. Det betyder at der nu er tale om en veletableret del af livscyklussen for insekter og andre dyr. Dermed er den tilpasset til dyrenes livsmønstre, og også den anden vej rundet. Dette betyder at de (insekterne og Bulmeurt) indgår i en slags symbiose.

** En toårig plante blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.

Vil du så Bulmeurt? Køb frøene her

25,00 kr.

På lager

Fakta og viden om Bulmeurt

Her finder du svar på alle de spørgsmål du kan sidde inde med.

Hvilken type plante er Bulmeurt, og hvilken slags blomster får den?

Bulmeurt er en toårig urt, der tilhører Natskyggefamilien – den samme familie som kartofler og tomater. Den bærer sine blomster samlet i en endestillet svikkel i toppen af planten. Hver blomst er 5-tallig og krukkeformet, men med en svag uregelmæssighed, da kun den ene side har dybt indskårne kronblade. Kronen er lyst gulligt-brun med et tydeligt netagtigt mønster af violette årer, og det mørkviolette svælg giver blomsten sit karakteristiske udseende.

Hvornår blomstrer Bulmeurt, og hvilken farve er blomsterne?

Bulmeurt blomstrer fra juni til august, og blomsterne er rosa-smudsigt gule med violette årer og et mørkviolet svælg.

Hvor høj bliver Bulmeurt?

Bulmeurt bliver mellem 25 og 80 cm høj. Hvor høj den bliver, afhænger blandt andet af lyset – mange planter strækker sig og bliver lange og ranglede, hvis de skal nå efter solen. Også jordbunden spiller en rolle; en tør, sandet jord vil ofte give en mere kompakt vækst, mens en mere næringsrig bund kan føre til en kraftigere, men måske lidt mere ranglet plante.

Hvor er Bulmeurts naturlige levesteder i Danmark, og hvilken slags jordbund foretrækker den?

I Danmark finder du Bulmeurt på stenede strandvolde og på forstyrret jord omkring bebyggelse, som for eksempel gamle ruderater og vejkanter. Den foretrækker en sandet og tør jordbund, hvor den kan trives med de forhold, der minder om dens naturlige voksesteder.

Har Bulmeurt nogle særlige kendetegn?

Bulmeurt er let at kende på sin kraftige, oprette vækst og de klæbrige hår, der dækker både stængel og blade. Bladene er spredtstillede og ægformede med en grovtandet til let fliget rand, og begge bladsider er græsgrønne og dækket af de klæbrige hår. Rodnettet består af en dybtgående pælerod og et stort antal lange siderødder, der gør planten godt forankret i den tørre jord.

Hvordan forbedres jorden til at så Bulmeurt, og hvornår skal man så frøene for det bedste resultat?

Når du skal så frø af vilde planter som Bulmeurt, er det vigtigt at klargøre jorden grundigt. Fjern al anden vegetation – både planter og rødder – så frøene kan sås direkte på den “nøgne” jord. Da Bulmeurts frø er små, strør du dem blot ud over jorden og trykker dem forsigtigt ned, enten ved at tromle let eller ved at gå med små skridt, så de kommer i god kontakt med jorden. Dette sikrer, at frøene hverken blæser væk eller bliver spist af fugle. De bedste resultater opnås ved at så frøene direkte på voksestedet om foråret, så de spirer i maj-juni.
Det bedste resultat opnås ved at så om foråret, så planten spirer i maj – juni. Spirer inden for 1-6 uger ved mellem 18°C – 24°C. For spiring skal frøene have sollys, så de må kun trykkes ganske let ned i den fugtige, veldrænede jord.

Er Bulmeurt en sommerblomst, en toårig plante eller en staude?

Bulmeurt er en toårig plante. Det betyder, at den typisk lever i to år: det første år vokser den som en roset af blade, og først det efterfølgende år blomstrer den og sætter frø, hvorefter planten dør. Nogle gange kan den dog opføre sig som en etårig, hvis den blomstrer allerede det første år – men det er ikke det almindelige forløb.

Lever Bulmeurt vildt i Danmark, og er det en hjemmehørende plante?

Bulmeurt lever vildt i Danmark og er en hjemmehørende plante. Den findes hist og her i de fleste egne af landet, især på ruderater og vejkanter.

Hvilke insekter er Bulmeurt værtsplante for?

I alt er Bulmeurt værtsplante for 21 art (Kilde bladmineerders.nl). Af dem er en del insekter der lever i Danmark. Nedenfor får du hele listen af insekter der bruger planten som en del af deres livscyklus. De bruger forskellige plantedele til at formere sig, det kan være alt lige fra blomsten og bladene til rodnettet.

Liste over insekter:
Biller
Coloradobille – Leptinotarsa decemlineata – LC (Ikke truet)
Epitrix pubescens – Epitrix pubescens – LC (Ikke truet)
Kartoffeljordloppe – Psylliodes affinis – LC (Ikke truet)
Psylliodes hyoscyami – Psylliodes hyoscyami – RE (Forsvundet)

Næbmunde (tæger, bladlus, cikader)
Bedebladlus – Aphis fabae – NE (Ikke vurderet)
Klarvinget Kanttæge – Liorhyssus hyalinus – NE (Ikke vurderet)
Rød Kanttæge – Corizus hyoscyami – LC (Ikke truet)
Øjenstribeblomstertæge – Macrolophus pygmaeus – NE (Ikke vurderet)

Sommerfugle
Heliothis nubigera – Heliothis nubigera
Skjold Træk-Ugle – Heliothis peltigera – NA (Ikke mulig at vurdere)

Tovinger (fluer og myg)
Liriomyza strigata – Liriomyza strigata – NE (Ikke vurderet)
Pegomya hyoscyami – Pegomya hyoscyami – NE (Ikke vurderet)
Tomatminérflue – Liriomyza bryoniae – NE (Ikke vurderet)

Trips
Aeolothrips fasciatus – Aeolothrips fasciatus – NE (Ikke vurderet)
Chirothrips manicatus – Chirothrips manicatus – NE (Ikke vurderet)
Haplothrips distinguendus – Haplothrips distinguendus – NE (Ikke vurderet)

Derudover er der flere insekter der finder pollen og nektar på Bulmeurt og dermed er vigtige bestøvere.

Humlebier
Moshumle – Bombus muscorum – LC (Ikke truet)

Kendes Bulmeurt under andre navne?

Andre danske navne/stavemåder: Almindelig bulmeurt.

Navne på andre sprog:
engelsk: Black Henbane, Common Henbane, Henbane, Hog’s-bean, Stinking Nightshade, stinking-nightshade
tysk: Bilsenkraut, Schwarzes Bilsenkraut
hollandsk: Bilzekruid, Bilzenkruid
svensk: (piha)hullukaali, bolmört
norsk: bulmeurt, villrot, hønben, tanwerksgras

» Bestil dine frø her «

25,00 kr.

På lager