Hulkravet Kodriver – Primula veris

Hulkravet Kodriver er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Primula veris, er en del af Kodriverfamilien. Den blomstrer i april og maj, med gule blomster, der har 5 orange pletter indvendigt. Planten bliver mellem 10 og 25 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Hulkravet Kodriver i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Hulkravet Kodriver, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

15,00 kr.29,00 kr.

Yderligere information

Blomsterfarve

gul

Blomstringsperiode

april – maj

Højde

10 – 25 cm

Jordbundsforhold

Kalkholdig leret eller sandet

Lys/skygge

sol – halvskygge

Såtidspunkt udendørs

sås fra oktober – slut april, evt. direkte hvor blomsten skal vokse

Forsåning

kan forsås, men det er ikke et must

Hulkravet Kodriver vokser naturligt på bakker og høje enge, i skov- og kratkanter og i lyse skove. Planter gror gerne i løs, kalkholdig jord.

Fun facts om Hulkravet Kodriver:

  • Indeholder sapioniner, særligt i roden – og har derfor været brugt som lægeplante
  • Bladene indeholder vitamin C, men på grund af indholdet af sapioniner, kan de ikke spises af mennesker
  • Slægtsnavnet primula er latinsk diminutiv af primus, der betyder den første. Grunden er at mange Primulaer er de første der kommer frem om foråret
  • Artsnavnet veris kommer af det latinske ver (beslægtet med dansk vår) og betyder tilhørende foråret/våren

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, nå du bestiller.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Hulkravet Kodriver, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Hulkravet Kodriver) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende flerårig plante som Hulkravet Kodriver er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Hulkravet Kodriver er foder- eller værtsplante for følgende insekter: