Fåre-Svingel – Festuca ovina

Fåre-Svingel er en hjemmehørende* græs der også bærer det latinske navn Festuca ovina, er en del af Græsfamilien. Den blomstrer i maj og juni. Græsarten bliver mellem 15 og 40 cm lang og er en flere årig græsart**. Fåre-Svingel står i små fine tuer. Hvis du sår Fåre-Svingel for insekternes skyld er det vigtigt at du ikke slår græsset, der hvor du har sået græsset, da det er græssets blomster og frø insekterne bruger. Jeg forslår at du tager toppen af græsset en gang om året, gerne i det helt tidlige forår, altså inden forårsjævndøgn (der falder midt i marts).

Ved at så Fåre-Svingel i din have, i din altankasse, i en krukke eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Fåre-Svingel, enten ved at leve af og græsset og dets pollen og frø, eller ved at leve på/i græsset.

Indeholder en ”gift” der kan gøre dig svimmel, men derudover ikke er farlig for mennesker.

Fåre-Svingel vokser naturligt på heder, overdrev, strandoverdrev, oldtidshøje, grå klit. Græsarten vokser helst på næringsfattig bund.

Fun facts om Fåre-Svingel:

• Det latinske Festuca betyder græsstrå på latin.
• Svingel hidrører fra en betydningsforskydning fra sandsynligvis Giftig Rajgræs, hvis gift kunne bevirke svimmelhed: svinge-dingle.
• Det latinske Ovina betyder “hørende til får” fordi den ofte er en vigtig græsart for græssende får i næringsfattige områder.

Når du køber disse frø er de blandet op med strømateriale. Det vil sige du ikke skal strø hele posen ud over arealet. Ønsker du ikke at så direkte i bedet, så ud i større potter, så kan du prikle planterne herfra.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende græsart, som Fåre-Svingel, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså er græsarten der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter og græsser har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig græsarten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planter og græsser har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Fåre-Svingel) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende græsart som Fåre-Svingel er en plante der lever i flere år. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.