Engelskgræs – Armeria maritima

Engelskgræs er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Armeria maritima, er en del af Hindebægerfamilien. Den blomstrer fra juni til august, med lyse violette i hoved formet skærm. Planten bliver mellem 5 og 30 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Engelskgræs i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Engelskgræs, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

15,00 kr.29,00 kr.

Yderligere information

Blomsterfarve

violet

Blomstringsperiode

juni – august

Højde

5 – 30 cm

Jordbundsforhold

tør, svagt sur, sandet jord

Lys/skygge

sol – halvskygge

Såtidspunkt udendørs

sås fra oktober – start maj, evt. direkte hvor blomsten skal vokse

Forsåning

kan forsås, men det er ikke et must

Engelskgræs vokser naturligt på overdrev, strandenge og bakker, i klitter og ved hedeveje. Engelskgræs gror gerne i tør, svagt sur, sandet jord.

Fun facts om Engelskgræs:

  • Det danske navne Engelskgræs, skal fortolkes som engelsk – som noget fremmed
  • Planten har også et ældre, næppe mere meget brugt navn, nemlig Fåreleger, som skal forstås som fårelilje
  • Slægtsnavnet Armeria formodes at stamme fra det keltiske ar mor der betyder fra havet – der skyldes plantens ofte kystnære voksesteder

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, nå du bestiller.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Engelskgræs, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Engelskgræs) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende flerårig plante som Engelskgræs er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Engelskgræs er foder- eller værtsplante for følgende insekter: