Cikorie – Cichorium intybus

Cikorie er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Cichorium intybus, er en del af Kurvplantefamilien. Den blomstrer fra juli til september, med store lyseblå kurve. Planten bliver mellem 25 cm og 1 meter høj og  er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Cikorie i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Cikorie, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

15,00 kr.29,00 kr.

Yderligere information

Blomsterfarve

blå

Højde

25 – 100 cm

Blomstringsperiode

juli – september

Jordbundsforhold

lerbund og forholdsvis frugtbar jord

Lys/skygge

sol – halvskygge

Såtidspunkt udendørs

sås fra oktober – start maj, evt. direkte hvor blomsten skal vokse

Forsåning

kan forsås, men det er ikke et must

Cikorie vokser naturligt ved veje og gærder og i markrander. Den gror helst i nærrigsrig, leret jord.

Fun facts om Cikorie:

  • Blomsterkurvene åbner sig ca. klokken 6
  • Siden 1600-tlleret har man fremstillet cikorie af plantens rødder (kaffetilsætning)
  • Der er tale om en gammel lægeplante

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, når du bestiller.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Cikorie, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Cikorie) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende flerårig plante som Cikorie er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.

Cikorie er foder- eller værtsplante for følgende insekter: