Almindelig Stedmoderblomst – Viola tricolor ssp. tricolor

Almindelig Stedmoderblomst er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Viola tricolor ssp. tricolor, er en del af Violfamilien. Den har en lang blomstringsperiode, da man kan se blomsterne fra maj til oktober, med hvid/gule/blå blomster (nogle gange kan jordbundsforholdene gøre at blomsten bliver næsten blålig). Planten bliver mellem 5 og 30 cm høj og er nogle gange etårig og andre gange toårig**. Om den er et- eller toårig, kommer an på om den når at blomstre første år. Altså bliver den sået i det tidlige forår og når dermed at blomstre første år, er den etårig. Bliver den der imod sået om efteråret og når at spire, men ikke blomster – vil den blomstre den efterfølgende sommer og dermed være toårig.

Ved at så Almindelig Stedmoderblomst i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Almindelig Stedmoderblomst, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

15,00 kr.29,00 kr.

Yderligere information

Blomsterfarve

hvid, gul og blå

Blomstringsperiode

maj – oktober

Højde

5 – 30 cm

Jordbundsforhold

sandet bund

Lys/skygge

sol – halvskygge

Såtidspunkt udendørs

sås fra oktober – slut april, evt. direkte hvor blomsten skal vokse

Forsåning

kan forsås, men det er ikke et must

Almindelig Stedmoderblomst vokser naturligt i sandet jord, fx i klitter, grusgrave eller mager agerjord. Planten er kalkskyende.

Fun facts om Almindelig Stedmoderblomst:

  • Navnet Stedmoderblomst hentyder til de uens formede og farvede kronblade: det store forreste kronblad der symboliserer stedmoderen, de to nabo-kronblade, der ofre har samme farve som det store, (de symboliserer) døtrene; og de to bagerste, der oftest har en anderledes farve, (de symboliserer) steddøtrene.
  • Slægtsnavnet Viola er et gammelt latinsk navn og går igen i de fleste europæiske sprog.
  • Artsnavnet tricolor, trefarvet, skyldes at blomsten ofte er 3-farvet: hvid-lyseblå, mørkeblå og gul.

Når du køber disse frø, er de ikke blandet op med strømateriale. Ønsker du at få dem blandet op med strømateriale, skriv det i bemærkningsfeltet, nå du bestiller.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Almindelig Stedmoderblomst, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Almindelig Stedmoderblomst) indgår i en slags symbiose.

** En toårig hjemmehørende plante som Almindelig Stedmoderblomst, blomstrer ofte kun andet år af plantens levetid. Det kan derfor være en god idé at plante den samme plante, på samme sted to år i træk, for at sikre blomster alle år, altså for at skabe den perfekte cyklus. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt. samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.

Almindelig Stedmoderblomst er foder- eller værtsplante for følgende insekter: