Natsommerfugl
Almindelig Spidsvingemåler – Scotopteryx chenopodiata
Almindelig Spidsvingemåler en del af målerfamilien. Målerne er en stor familie under sommerfugleordenen med omkring 26.000 beskrevne arter. I Europa alene findes over 800 arter målere. Mange målere har slanke kroppe og brede vinger, der i hvilestilling holdes vandret, så bagvingerne er synlige. På denne måde ser de meget dagsommerfugle-agtige ud, men de fleste målere flyver om natten. Hannernes antenner er ofte fjerformede. Larverne har ofte knopper på kroppen, der efterligner bladknopper, og de er dermed godt kamuflerede, når de sidder helt stille og minder om en lille grenstump.
Navnet måler refererer til larvens bevægelsesmønster. Larven har kun to sæt gangvorter helt bagtil og seks små ben i forenden. Bevægelse sker ved, at forkroppen strækkes ud, og benene griber fast i underlaget, hvorefter bagkroppens ben føres helt frem til forkroppens benpar, så den mellemliggende krop står i en bue op i luften. Bevægelsen minder om skrædderens bevægelser, når han måler stof ud med et målebånd. Mange arter af målere forpupper sig i kokoner på planter, mens andre forpupper sig nede i jorden.
Almindelig Spidsvingemålers larve lever af flere forskellige arter af ærteblomstrede planter. Den voksne natsommerfugl er på vingerne i juli og august.
Almindelig Spidsvingemåler er observeret i alle danske regioner
Almindelig Spidsvingemåler er på Danmarks Rødliste kategoriseret til LC (Livskraftig)
Læs mere om Danmarks Rødliste her
Se her, værtsplanter og foderplanter for Almindelig Spidsvingemåler…
Ønsker du at have Almindelig Spidsvingemåler i din have? Eller sidder du med et ønske om at sørge for at Almindelig Spidsvingemåler også findes i fremtiden? Hvis du kan sige ja til det ene eller det andet, vil en af disse planter være det rigtige valg dig.