8 vigtige veje til
biodiversitet i private haver!
Vil du gerne have mere biodiversitet i haven, men er lidt i tvivl om hvor du skal sætte ind, eller hvad du kan gøre? Så er her en lille guide til dig. Ingen siger at du skal gøre det hele og slet ikke på én gang, for det er også vigtigt at du selv synes det er både sjovt og skønt at være i din egen have. Du kan sagtens gøre lidt – og stadig gøre en stor forskel for biodiversiteten.
Få overblik over de 8 råd her:
1 Vand i haven – vand er lig med liv
2 Gamle træer – har du ikke et, sæt evt. nogle ”nye” hjemmehørende træer
3 Ingen gift – også selv om du ikke går efter visse insekter, så bliver de ramt alligevel
4 Vilde bede (eller krukker) – områder i din have med hjemmehørende planter
5 Dødt ved – afskårne grene og træstammer og lign. Naturens eget insekthotel
6 Lidt bar jord og store sten i solen, er et godt ly for varmesøgende og mindre synlige insekter
8 Brug ikke gødning (heller ikke selv om den er naturlig), medmindre du dyrker grøntsager.
1: Vand er, og har altid været, en vigtig forudsætning for liv
Selv om de fleste godt er klar over at der ikke havde været liv på jorden uden vand, er det måske ikke alle der tænker over hvor vigtigt vand stadig er for al liv. Har du ikke vand i haven vil det gøre det mindre attraktivt og faktisk også mindre sandsynligt med både insekter, fugle og andre spændende dyr i din have.
Men hvor meget vand skal der egentlig til for at tiltrække de levende væsner til din oase? I bund og grund ikke ret meget, et lille fuglebad kan gøre underværker (og det kan sagens laves af et fad eller en skål, du alligevel ikke længere ønsker at bruge i køkkenet). Det er klart at ønsker du at tiltrække deciderede vanddyr skal der mere til. Så vil du fx gerne have frøer, tudser eller andre dyr i den dur, så skal der noget til der rummer flere liter, og helst gravet ned, så det er integreret i haven.
Ligegyldigt hvor meget vand du vælger at tilbyde i din have, er det utroligt vigtigt at der kommer fx sten i som titter op over overfladen, så insekterne har noget at sidde på mens de drikker, og til at komme op af vandet, hvis de ”falder” i.
2: Gamle træer er et vigtigt levested for mange insekter – faktisk kan op til 1.000 forskellige arter nyde godt af et enkelt træ
Af ovenstående årsag er gamle træer også yderst vigtige for biodiversiteten, uanset om der tales om private haver, eller offentlige steder. Så ønsker du at fremme biodiversiteten, så er det om at bevare de træer du kan! Og har du ikke gamle træer, kan du overveje at sætte et hjemmehørende træ eller to i haven (nedenfor kan du se listen over hjemmehørende træer).
Måske du tænker; hvorfor skal det være hjemmehørende træer, kan jeg ikke bare sætte et japansk kirsebærtræ, de er så smukke? Årsagen er slet og ret, at ”fremmede” træer ikke understøtter den danske biodiversitet nær så godt som hjemmehørende. De træer der har været en del af den danske natur gennem tusinder af år, er også dem som de danske dyr og insekter har tilpasset sig til. Derfor er der stor forskel på hvor mange insekter (og andre dyr) man hjælper ved at sætte hjemmehørende træ fremfor et ikke hjemmehørende træ.
Træer har også en helt fantastiske evne at, når de har stået er par år også begynder at skabe skygge. Der kan være stor forskel på at sidde i åben sol og under skygge fra et træ. Og så er det nok ikke gået manges næse forbi at træer er med til at nedbringe CO2’en i luften og dermed faktisk også er med til at ændre i den sejlende klimabalance.
Liste over hjemmehørende træer:
Navr (Acer campestre) – læs mere på Naturbasen
Tørst (Frangula alnus) – læs mere på Naturbasen
Spidsløn (Acer platanoides) – læs mere på Naturbasen
Rødel (Alnus glutinosa) – læs mere på Naturbasen
Vortebirk (Betula pendula) – læs mere på Naturbasen
Dunbirk (Betula pubescens) – læs mere på Naturbasen
Avnbøg (Carpinus betulus) – læs mere på Naturbasen
Bøg (Fagus sylvatica) – læs mere på Naturbasen
Ask (Fraxinus excelsior) – læs mere på Naturbasen
Skovæble (Malus sylvestris) – læs mere på Naturbasen
Skovfyr (Pinus sylvestris) – læs mere på Naturbasen
Bævreasp (Populus tremula) – læs mere på Naturbasen
Fuglekirsebær (Prunus avium) – læs mere på Naturbasen
Vintereg (Quercus petraea) – læs mere på Naturbasen
Mirabel (Prunus cerasifera) – læs mere på Naturbasen
Slåen (Prunus spinosa) – læs mere på Naturbasen
Stilkeg (Quercus robur) – læs mere på Naturbasen
Seljepil (Salix caprea) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Røn (Sorbus aucuparia) – læs mere på Naturbasen
Selje røn (Bornholmskrøn) (Sorbus intermedia) – læs mere på Naturbasen
Småbladet Lind (Tilia cordata) – læs mere på Naturbasen
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) – læs mere på Naturbasen
Småbladet Elm (Ulmus minor) – læs mere på Naturbasen
Skov-Elm (Ulmus glabra) – læs mere på Naturbasen
3: Gift er et stort no-go hvis du vil gøre noget godt for biodiversitet og miljøet i det hele taget
Gift er den korte og dovne vej til havebrug. Bruger du gift er der desværre en forholdsvis stor sandsynlighed for også at ramme de planter og dyr du ikke ønsker at ramme. Et eksempel er ønsker du at blive bladlusene kvit, så rammer du også mariehønsene. I mange tilfælde både direkte og ind direkte, da mariehøns lever af bladlus, opholder de sig ofte helt tæt på. Og er de ikke i nærheden, så rammes de om ikke andet fordi der ikke længere er noget føde til dem. Derudover er gift ikke godt for vores allesammens grundvand.
Er der noget i din have du ikke ønsker der, så er det frem med arbejdshandsken. Det gælder både uønskede dyr og planter.
4: Lav bede og/eller krukker med hjemmehørende blomster
Et bed eller to med hjemmehørende, og andre insektvenlige blomster, kan give liv til mange insekter og dermed fugle i din have. Det samme kan krukker med samme slags blomster naturligvis. Og mange af blomsterne er ovenikøbet både smukke og velduftende, til trods for at de er blevet anset for at være ukrudt i mange år.
De hjemmehørende planter findes ikke i ret mange butikker og slet ikke som færdig planter, så ofte vil du skulle så dem selv. For det bedste resultat kan det svare sig at efterligne naturen, altså så om efteråret, når planterne er afblomstrede og står med frøstand. Du kan enten går ud og samle frø, hvis du ved hvor de blomster du ønsker i haven står, eller du kan købe dine frø. Desværre får man ikke et godt resultat ved blot at så frøene på en græsplæne – find derimod et stykke bar jord og så dine før der.
5: Dødt ved – afskårne grene og træstammer og lign. Der kan være masser af liv i døde træer og buske
Noget der virkelig kan give insekterne mange steder at lægge æg, er dødt ved. Det giver både flyvende og kravlende insekter et sted at være i fred. Har du et træ du desværre er nødt til at fælde grundet sygdom eller lign. Så er det en virkelige en god idé at lade så meget som muligt blive stående i haven. Ikke alene kan de være en smuk ”figur” at have stående, men mange af de insekter der tidligere har levet i træet, kan leve i og på det mange år efter at det er dødt.
En anden måde at have dødt ved i haven er kvasthegn. En virkelig smart måde at genbruge de afskårne grene på. Har du grene der er hule indvendigt, vil du hurtigt kunne se bier lægge æg og en pollen klump, som en slags madpakke til larven, når den når det spisende stadie – på den måde er det naturens helt eget insekthotel. Men der er mange andre insekter og dyr som har glæde af kvasthegnene. Fx er også pindsvin glade for at kunne gemme sig i de afskårne grene.
6: Lidt bar jord og store sten i solen – både flot og godt for livet i haven
En stor sten der er gravet lidt ned i jorden, er et godt sted at varme sig når man er insekt. Der er flere forskellige insekter, der har stor glæde af sådan en sten. Man vil ofte kunne se noget der minder om en flok svirrefluer sidde der når solen skinner. Også undersiden af stenen (altså den der ligger nede i jorden) giver varme til flere forskellige insekter, blandt andet myrer er meget glade for den varme stene giver.
Kan stenen ovenikøbet være omgivet at lidt bar jord, så vil endnu flere insekter have glæde af det. Vi har i Danmark mange jord bier, det kaldes de da deres æg lægges i jorden. Ofte vil man kunne se små huler i den bare jord, hvor deres rede gange er.
7: Hjemmehørende buske madpakker til dyrene både tidligt og sent på året
Mange hjemmehørende træer og buske blomstrer langt tidligere end de hjemmehørende blomster, og tit sætter de også ”frugter” langt senere. Det betyder at du ved at have buske og eller leaner, har mulighed for at sørge for insekter og andre dyr, både tidligt – og sent på året. Dertil kommer at mange buske dufter helt fantastisk når de blomstrer, så du får også en helt igennem fantastisk duft i haven.
Mange bruger både buske og træer som hækplanter. Dette kan for mange løse problemet med pladsen. Har man fx en terrasse som man gerne vil afskærme lidt fra haven, kan lidt hjemmehørende buske være en virkelig god løsning.
Liste over hjemmehørende buske og leaner:
Rød kornel (Cornus sanguinea) – læs mere på Naturbasen
Kirsebærkornel (Cornus mas) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Hassel (Corylus avellana) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Hvidtjørn (Crataegus laevigata) – læs mere på Naturbasen
Benved (Euonymus europaeus) – læs mere på Naturbasen
Havtorn (Hippophaë rhamnoides) – læs mere på Naturbasen
Kristtorn (Ilex aquifolium) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Ene (Juniperus communis ssp. communis) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Gedeblad (Lonicera periclymenum) – læs mere på Naturbasen
Dunet Gedeblad (Lonicera xylosteum) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Hæg (Prunus padus) – læs mere på Naturbasen
Slåen (Prunus spinosa) – læs mere på Naturbasen
Vrietorn (Rhamnus cathartica) – læs mere på Naturbasen
Fjeldribs (Ribes alpinum) – læs mere på Naturbasen
Solbær (Ribes nigrum) – læs mere på Naturbasen
Brombær (Rubus sect. Rubus) – læs mere på Naturbasen
Hunderose (Rosa canina) – læs mere på Naturbasen
Blågrøn rose (Rosa dumalis ssp. dumalis) – læs mere på Naturbasen
Klitrose (Rosa pimpinellifolia) – læs mere på Naturbasen
Æblerose (Rosa rubiginosa) – læs mere på Naturbasen
Seljepil (Salix caprea) – læs mere på Naturbasen
Øret Pil (Salix aurita) – læs mere på Naturbasen
Gråpil (Salix cinerea ssp. cinerea) – læs mere på Naturbasen
Femhannet Pil (Salix pentandra) – læs mere på Naturbasen
Krybende Pil (Salix repens ssp. repens var. repens) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Hyld (Sambucus nigra) – læs mere på Naturbasen
Druehyld (Sambucus racemosa) – læs mere på Naturbasen
Kvalkved (Viburnum opulus) – læs mere på Naturbasen
Almindelig Vedbend (Hedera helix) – læs mere på Naturbasen
Hindbær (Rubus idaeus) – læs mere på Naturbasen
8: Hvis du ønsker dig en have med hjemmehørende planter er det kun grøntsagerne der skal have gødning
De flest hjemmehørende planter er ikke særlig glade for at der er meget næring i jorden. Derfor er det ikke en god idé at gøde jorden, der hvor du ønsker at have hjemmehørende blomster. Faktisk kan det være en fordel at forsøge at ”trække” noget af næringen ud af jorden. Det gøres ved at give jorden noget sand eller grus. Begge dele har ingen næring og man kan derfor sænke næringsindholdet ved at blande om, eller ved at lægge et lag ovenpå jorden. Du kan også tilføre din jord noget kalk, der også kan være med til at sænke næringsindholdet.
Ønsker du grøntsager i en del af din have, skal du derfor også nøjes med at nære den del af haven. Om du vil gøde med naturlige næringsstoffer, som hestemøg eller kokager, eller om du vil nære med mere kunstige næringsstoffer, er op til dig. Men det er klart at det vil være mere i tråd med hjemmehørende planter og insekter at gøde med de helt naturlige. Faktisk lever mange vigtige insekter i dyrenes afføring. Det synes jeg er værd at tage med i betragtningerne inden du gøder.
Måske du fandt et eller flere af disse tiltag spændende – måske ovenikøbet så spændende at du får lyst til at prøve det af. Det håber jeg meget og det samme gør insekterne. Måske du vil være med til at vende den kedelige udvikling i forhold til den 7. massedød. Nu har du i hvert tilfælde fået nogle redskaber der kan være med til at gøre noget ved biodiversitetskrisen i din egen baghave.