Klinte – Agrostemma githago

Klinte er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Agrostemma githago, er en del af Nellikefamilien. Den blomstrer i juni og juli, med enlige violetrøde blomster. Klinte bliver mellem 30 og 90 cm høj. Klinte er en etårig plante**. Det vil sige at Klintes livscyklus varer et år, så den spirer op, blomster, sætter frø og dør desværre allerede samme år, når frosten sætter ind.

Ved at så Klinte i din have, i din altankasse, krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet, kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Klinte, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og nektar, eller ved at leve på/i planten.

25,00 kr.

Yderligere information

Blomsterfarve

Rød

Blomstringsperiode

Juni – juli

Højde

30 – 90 cm

Jordbundsforhold

Næringsrig lerjord

Lys/skygge

Sol – halvskygge

Tilknyttede arter

11 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Sådan sår du Klinte

Kan sås hele året. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Klinte er foder- eller værtsplante for følgende insekter:

Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettetede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).

Klinte vokser naturligt på marker som markukrudt – dog har man siden 2. verdenskrig haft brugt så meget kemisk ukrudtsmiddel, at den er blevet meget sjælden. Den gror helst næringsrig lerjord.

Fun fact om Klinte:

  • Frøene er ret giftige da de har et stort indhold af saponiner.
  • Tidligere fandtes den ofte, men ikke kun, i vintersæden. Frøene modnedes sammen med kornet og blev indhøstet sammen med dette. De giftige frø kunne være et stort problem for brødkornet, når de fandtes i større mængder.

Når du køber frø hos Insekthaver, er det kun de rene frø du får, det vil sige at du lettere kan styre nøjagtig hvor du sår frøene. Hvis du ønsker at kunne strø frøene, kan du blande dem med lidt sand.
Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Klinte, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Klinte) indgår i en slags symbiose.

** En etårige hjemmehørende planter (sommerblomst) som Klinte, vil typisk ikke kunne klare den første frost i efteråret, men frøene kan overvintre, og på den måde går den i cyklus år efter år. Er det meget vigtigt for dig at frøene bliver indenfor et bestemt område, kan du evt samle frøene ind og dermed styre lidt mere nøjagtig hvor de lander, når de gensås.