Følfod – Tussilago farfara

Følfod er en lille fin plante
De fine gule blomster på Følfod
Følfod med mange gule blomster
Sommerfuglene kan godt lide Følfod

Følfod er en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Tussilago farfara, er en del af Kurvplantefamilien. Den blomstrer i marts og april, med fine små gule blomster. Planten bliver mellem 10 og 30 cm og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.

Ved at så Følfod i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården eller på jobbet), kan du forhåbentlig være med til lokalt at gøre forholdene for insekter bedre, måske ligefrem øge den lokale bestand. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Følfod, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og/eller nektar, eller ved at leve på/i planten.

25,00 kr.

Yderligere information

Pose med frø til

ca. 50 x 50 cm
Blomsterfarve

Gul
Højde

10 – 30 cm
Blomstringsperiode

Marts – april
Jordbundsforhold

Leret jord
Lys/skygge

Sol – halvskygge
Forsåning

kan forsås, men det er ikke et must
Tilknyttede arter

66 – Kilde: Plant Parasites of Europe

Sådan sår du Følfod

Det bedste resultat opnås ved at så fra juli – oktober. Find mere info lige nedenfor

Fælles for alle frø:

Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.

Så direkte på voksestedet:

Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.

Så i bakker eller potter:

Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.

Følfod er foder- eller værtsplante for følgende insekter:

Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettetede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).

Følfod vokser naturligt på skrænter, marker og i grøftekanter. Den gror helst i leret jord.

Fun fact om Følfod:

  • Gammel lægeplante, der indeholder slimstoffer og garvestoffer – hovedsageligt i bladene

Når du køber frø hos Insekthaver, er det kun de rene frø du får, det vil sige at du lettere kan styre nøjagtig hvor du sår frøene. Hvis du ønsker at kunne strø frøene, kan du blande dem med lidt sand.

Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her

* En hjemmehørende plante, som Følfod, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Følfod) indgår i en slags symbiose.

** En hjemmehørende flerårig plante som Følfod er en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.