Natsommerfugl Kulsukkermøl -...
Almindelig Lungeurt – Pulmonaria obscura
Almindelig Lungeurter en hjemmehørende* plante der også bærer det latinske navn Pulmonaria obscura, er en del af Rubladfamilien. Den blomstrer i april og maj, med røde blomster, der med tiden bliver mere blåviolette. Planten bliver mellem 10 og 30 cm høj og er en flere årig staude**. Dette betyder også at du ikke nødvendigvis vil se den fulde højde det første år. Og muligvis vil der også først være blomster andet år.
Ved at så Almindelig Lungeurt i din have, i din altankasse, i krukker eller andre steder hvor du har mulighed for at så nogle frø (fx på kirkegården (hvis du passer en grav der) eller på jobbet). Kan du forhåbentlig være med at stoppe den store diversitetskrise vi står overfor. Scrol længere ned og se hvilke insekter der specifikt er afhængige af Almindelig Lungeurter, enten ved at leve af blomsten og dens pollen og nektar, eller ved at leve på/i planten. Selv om der ikke er mange insekter der er direkte afhængige af blomsten, er den alligevel vigtig for mange insekter, på grund af den tidlige blomstring.
25,00 kr.
Yderligere information
Pose med frø til | ca. 50 x 50 cm |
---|---|
Blomsterfarve | Rød og blåviolet |
Højde | 10 – 30 cm |
Blomstringsperiode | April – maj |
Jordbundsforhold | Kalkrig muld |
Lys/skygge | Sol – halvskygge |
Tilknyttede arter | 19 – Kilde: Plant Parasites of Europe |
Sådan sår du Almindelig Lungeurt
Det bedste resultat opnås ved at så fra juli til august. Frøene kræver en vis kuldepåvirkning for at spire. Find mere info lige nedenfor
Fælles for alle frø:
Ligegyldigt hvad du sår, skal der 3 ting til for at frøene begynder at spire; vand, jord (eller sand/grus – altså jordagtig bund) og varme. Dette gælder altid – ligegyldigt hvornår frøene helst spirer på året. Det betyder at et tørt for- eller efterår kan være udslagsgivende for hvor lang tid de enkelte frø er om spiringsprocessen. Hvor meget eller hvor lidt varme der skal til, vil veksle alt efter hvilken slags frø der er tale om. Ingen frø vil spire hvis ikke de på en eller anden måde har kontakt med jord (eller noget som frøene opfatter som noget tilsvarende). Det betyder at man fx ikke “bare” kan sprede frøene på et areal med eksempelvis græs – men at græsset eller anden vegetation skal graves væk først.
Så direkte på voksestedet:
Strø frøene hvor du ønsker de skal vokse. Hav god afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Jo tættere planterne er jo mere skal de kæmpe om sol etc., i stedet for at blive gode og store planter.
Så i bakker eller potter:
Har du behov for at vide nøjagtig hvor dine planter står, er den letteste løsning at så dem i potter eller såbakker. Put et eller to frø i hver potte/bakke. Når frøene er spiret og har nået en fin størrelse, kan de plantes ud hvor du ønsker dem.
Sådan kan du "snyde" med kuldepårvikrning:
Har du ikke fået sået dine frø i efteråret, som ellers er det mest optimale, kan du på et par uger få dine frø klar til spiring alligevel. Læg frøene på et stykke køkkenrulle, vat eller lign. gør frøene fugtige og læg dem i en plasticpose eller plastikbøtte. Placer dem det koldeste sted i køleskabet i 2,5 til 3 uger. Nu er din frø klar til at blive sået.
Almindelig Lungeurt er værts- og/eller foderplante for følgende insekter:
Vil du gerne kunne lave en målrettet indsats for insekterne i dit geografiske område? Med den Målrettede Insektsøger, kan du vælge dit område og de forskellige rødliste placeringer til at finde frem til hvilke insekter der er i dit område (hvis du går ind på det enkelte insekt, vil du kunne se hvilke frø der hjælper netop det insekt).
Jordbær-Bladmåler Dysstroma truncata
Natsommerfugl...
Almindelig Lungeurt vokser naturligt i skove, krat og hegn. Gerne i meget kalkholdig, løs muldet jord.
Fun facts om Almindelig Lungeurt:
- Farveskiftet fra røde til blåviolette nuancér skyldes syreindholdet i kronbladenes cellesaft som ændres når de enkelte blomster bliver ændre. Man kan på den måde se om de enkelte blomster er helt nye (så er de rødlige)
- Plantes frø bliver i naturen spredt af myrer. Dette skylde at frøet har et olieholdigt vedhæng, som myrerne spiser og derved sørger de for frøenes spredning
Når du køber frø hos Insekthaver, er det kun de rene frø du får, det vil sige at du lettere kan styre nøjagtig hvor du sår frøene. Hvis du ønsker at kunne strø frøene, kan du blande dem med lidt sand.
Læs mere om at så frø fra hjemmehørende planter her
* En hjemmehørende plante, som Almindelig Lungeurt, er en plante der af naturlige veje har fundet til Danmark. Altså en plante der ikke er bragt til landet af mennesker. De fleste hjemmehørende planter har været her i mange tusinde år, og har dermed har insekter og andre dyr haft mange generationer til at tilpasse sig planten. Egentlig gælder det også den anden vej rundt, planten har haft mange år til at tilpasse sig dyrenes livsmønstre. Dette betyder at de (insekterne og Almindelig Lungeurt) indgår i en slags symbiose.
** En hjemmehørende flerårig plante som Almindelig Lungeurter en plante der lever i flere år, og ofte bliver større med tiden. Modsat træer og bruske, visner planten ned hvert år, for så at vokse op igen året efter.