Mere biodiversitet i haven, giver også flere fugle
– se 18 insektspisende fugle her
Her på siden kan du se en del af de fugle som vil nyde godt af at vi gør mere for at give insekterne gode kår.
Mange fugle spiser derudover frø – altså slet og ret plantefrø. Det betyder at de med største velbehag spiser de frø dine hjemmehørende planter laver, når insekterne har bestøvet blomsterne. Med andre ord, med hjemmehørende planter i haven, er der også langt større chancer for fugle i haven.
De seneste år er mange små fugle gået tilbage med op til 40%. Flere mener at en af de medvirkende grunde er at insektbestanden er gået tilbage.
Blåmejse – Cyanistes caeruleus
Blåmejse er en dansk ynglefugl, der hovedsageligt holder til i løvskove. Men den ses også i almindelige haver.
Fuglen er lys gul på undersiden og har blå vinger, hale, nakke og isse. Dens hvide kinder brydes af en mørkeblå “banditmaske”, som går fra næb til nakke. Hanner og hunner er stort set ens, selvom hunnen som regel er mere mat i farverne end hannen.
Blåmejsen lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra starten af maj. Ofte med to årlige kuld. Det er den danske sangfugl der lægger flest æg – op til 14 pr. kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Blåmejse, kan du se mere her
Bogfinke – Fringilla coelebs
Bogfinken er både en træk- og en ynglefugl. Det betyder at nogle individer vælger at flyve sydpå om vinteren for at overvintre. Dette er hovedsageligt hunfugle og ungfugle. De resterende fugle er her hele året. Bogfinken er vores mest almindelige ynglefugl i Danmark. Der er tale om en fugl der er 16 cm stor.
Bogfinke hannen har blågrå isse og nakke, undersiden samt kinder og ryg er rødbrune, overgumpen er gulgrøn. Hunnerne er mere afdæmpede med olivenbrun overside og lysere gråbrun underside. Begge køn har to hvide bånd på vingerne og hvide halesider. Næbbet er kegleformet. Hannens næb er blågråt i yngletiden, men om vinteren er det brunt.
Bogfinken lever for det meste af frø i vinterhalvåret og af insekter om sommeren. Som første del af fuglens navn antyder, lever den også af bog. Fuglen yngler i perioden fra maj til august.
Bogfinkens stemme er forskellig fra egn til egn, derfor siger man, at den synger med dialekt.
Har du lyst til at læse meget mere om Bogfinken, kan du se mere her
Broget Fluesnapper – Ficedula hypoleuca
Broget Fluesnapper er en trækfugl, der kommer til Danmark i begyndelsen af maj. Nogle af fuglene bliver her og yngler, men andre flyver videre. Fuglen flyver igen sydover i august/september.
Hannens sommerdragt har normalt sodfarvet eller mørkt skifergrå overside, men til tider har den smudsig grå overside. Fuglen kendes bedst fra hunnen på hvide pandepletter. Broget Fluesnapper har store hvide vingefelter. Halen er sort med hvide sider. Efter fældning sidst på sommeren ligner hannen hunnen, men har dog sort overgump.
Broget Fluesnapper lever som navnet antyder af insekter fanget i luften. Fuglen yngler fra starten af juni.
Har du lyst til at læse meget mere om Broget Fluesnapper, kan du se mere her
Dompap – Pyrrhula pyrrhula
Dompappen er både en træk- og en ynglefugl. Det betyder at nogle individer vælger at flyve hertil, fra Nordskandinavien for at overvintre. Mens andre bliver her og yngler. De fugle der ikke er her i ynglesæsonen kommer flyvende nordfra omkring oktober. For så at flyve nordpå igen i marts/april.
Forskellen på hanner og hunner er meget tydelig hos Dompappen. Da hunnens bryst er grå-brunligt og hannens er rødt. Faktisk er det hannens røde bryst og sorte hoved der har givet arten, dens danske navn. I det man har syntes at det minder om en tysk domprovsts kappe og kalot.
Et Dompap par holder sammen hele året og danner par hele deres liv. De bygger typisk rede i graner og lægger typisk 4-6 æg i slutningen af april eller starten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Dompap, kan du se mere her
Fuglekonge – Regulus regulus
Fuglekonge er en dansk ynglefugl, der hovedsageligt holder til i nåleskov. Men den ses også i almindelige haver.
Der er tale om Danmarks mindste fugl, der måler 8,5-9,5 cm fra hale til næbspids. Det er en meget kompakt lille fugl, der har et forholdsmæssigt stort hoved. Undersiden er brunligt hvid, mens oversiden er grønlig. Vingerne er sortgrønne med et tydeligt hvidt vingebånd og tydelige lyse spidser på tertiærerne. Det mørke øje er omkranset af lyse fjer, der giver Fuglekongen et både åbent og nysgerrigt ansigtsudtryk. Hanner og hunner har et gult issebånd indrammet af sorte kanter, og hos hannen dækker de gule fjer over en orange midterstribe.
Fuglekongens sange er i nogle toner som ofte svær at høre for ældre mennesker, da den ligger i et meget højt toneleje.
Fuglekongen lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra slutningen af april. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Fuglekonge, kan du se mere her
Gransanger – Phylloscopus collybita
Gransanger er en helt almindelig trækfugl der yngler i danske løvskove. Men den kan også med lidt held ses i almindelige haver.
Gransanger er om vinteren i Nordafrika men flyver om foråret til Nordskandinavien og Danmark. Den ankommer hertil fra april/maj og vender tilbage sydover i september/oktober.
Gransanger lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Gransanger, kan du se mere her
Grå Fluesnapper – Muscicapa striata
Grå Fluesnapper er en trækfugl, der overvintrer så langt væk som Sydafrika. Den kommer til Danmark i Maj for at yngle her, og flyver tilbage sydpå i september. Det er en fugl på ca 15 cm.
Grå Fluesnapper kendes på sine store øjne og den lyse underside med mørke lange pletter i fjerdragten.
Grå Fluesnappers redes placering varierer meget. Men her kommer et par eksempler; beskyttet afsats 5-6 meter oppe på en mur, på stubbe, i espalierer, på bjælker og brændestabler, i halvåbne redekasser. Der lægges normalt 5 æg ca. 1. juni, de udruges, fortrinsvis af hunnen, på 12-13 dage. Ungerne forlader reden 12-15 dage gamle.
Fuglen lever af insekter, som den fanger i luften. I perioder med dårligt vejr, og dermed få flyvende insekter, samles de oftest på jorden.
Har du lyst til at læse meget mere om Grå Fluesnapper, kan du se mere her
Gærdesanger – Sylvia curruca
Gærdesanger er en trækfugl på optil 14 cm, der overvintrer i det nordlige Afrika. Den kommer til Danmark i slutningen af april for at yngle her, og flyver tilbage sydpå i september. Den lægger æg i starten af juni.
Gærdesanger er en gråbrun sanger med lys hvidlig underside og klar kontrast under øjet til hvid strube. fuglens ansigtsudtryk kan virke en smule dystert, dette forstærkes af den mørk tøjle.
Gærdesanger holder til i skovbryn, markhegn, i frugtplantager og buske. Det er en fugl der hovedsageligt laver reder i træer og buske. Der udover er det den mest almindelige sanger i danske haver.
Fuglen lever af diverse insekter, som den tager i buske og træer. Den drikker desuden nektar og æder om efteråret en del bær.
Har du lyst til at læse meget mere om Gærdesanger, kan du se mere her
Gærdesmutte – Troglodytes troglodytes
Gærdesmutten er en ganske almindelig ynglefugl i Danmark. Den er ikke mere end ca. 10 cm stor og er dermed Danmarks næstmindste fugl.
Gærdesmutten har en ret rund form, som brydes af den korte hale, som oftest stritter lige op i luften. Fuglen er rødligt brun på oversiden og lysere brun på undersiden, hvis man kigger godt efter er alle fjerene fint tværstribede. Derudover har den en tydelig lys øjenbrynsstribe.
Gærdesmutten er ret sky, så den ses ikke så tit. Men man hører dens meget kraftige sang, som består af lange rækker af triller og toner der kan høres året rundt.
Gærdesmutten holder til i skov og krat, men kan også ses i haver i hele landet. Dens rede er kuglerund med et indgangshul på siden. Faktisk laver den flere reder, da hanen også har en rede den overnatter i.
Gærdesmutten spiser hovedsageligt insekter, men ses ofte tage enkelte bær og frø om vinteren.
Har du lyst til at læse meget mere om Gærdesmutten, kan du se mere her
Løvsanger – Phylloscopus trochilus
Løvsanger er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den er faktisk også en meget almindelig, hvis ikke den mest almindelige fugl i Sverige.
Løvsanger holder om vinteren til i det sydlige Afrika men flyver om foråret til Skandinavien. Den ankommer hertil fra ca i midten af april og flyver tilbage sydover i august / september.
Der er tale om en fugl der lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Løvsanger, kan du se mere her
Munk – Sylvia atricapilla
Munk er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den holder i Danmark til i løvskove, der også har mange buske. Men den kan også ses i parker og almindelige haver.
Munk holder om vinteren til i det sydlige Europa og i Afrika. Fuglen flyver om foråret til Skandinavien, herunder Danmark. Den ankommer hertil i begyndelsen af maj og flyver tilbage sydover i september.
Der er tale om en fugl der specielt i yngletiden lever af insekter. Uden for yngletiden lever den for en stor dels vedkommende af plantemateriale, især frugter og bær. Fuglen yngler fra slutningen af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Munk, kan du se mere her
Musvit – Parus major
Musvitten er en ganske almindelig ynglefugl i Danmark. Dens hoved (inklusiv nakke og strube) er sort med hvide kinder. På undersiden er den gul med en sort stribe ned langs midten. Ryggen er grønlig, mens dens vinger og hale er gråblå. Hannens sorte midterstribe er bredere end hos hunnens og fortsætter helt ned på bugen. Unge Musvitter kan kendes på deres svagere farvetegning og gule kinder.
Musvitten kan man finde i hele landet både på landet og i byen. De bygger reder hvor de kan finde et passende hul – det vil sige både i træer og murhuller, gamle postkasser mv.
Musvitten spiser hovedsageligt insekter, larver og orme – men også frugter og frø.
Har du lyst til at læse meget mere om Musvitten, kan du se mere her
Rødhals – Erithacus rubecula
Rødhals er en dansk ynglefugl. Der er tale om en forholdsvis almindelige fugl i hele landet. Den holder til i parker, skove og almindelig haver. Rødhalsen er en ret tillidsfuld fugl, som godt kan finde på at komme tæt på en når man er i haven.
Rødhals’ han og hun er ens. Man kan derfor ikke skelne mellem han og hun fuglen.
Den lever hovedsageligt af insekter, snegle og orme – men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra midten af maj. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Rødhals, kan du se mere her
Rødstjert – Phoenicurus phoenicurus
Rødstjert er en helt almindelig trækfugl der yngler i Danmark. Den holder i Danmark til i områder med gamle træer, da den bygger rede i træhuller. Derfor kan den også finde på at lave rede i haver med gamle træer.
Rødstjert holder om vinteren til i det nordlige Afrika. Fuglen flyver om foråret til Skandinavien, herunder Danmark. Den ankommer hertil i begyndelsen af maj og flyver tilbage sydover i augsut/september. Der er tale om en fugl der synger rigtig skønt, tit fra trætoppe eller toppen af en flagstang.
Rødstjert lever af insekter, som den tit fanger i luften – specielt hannen er rigtig god til det. Fuglen yngler fra slutningen af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Rødstjert, kan du se mere her
Skovspurv – Passer montanus
Skovspurven er en dansk ynglefugl. Tiltrods for dens navn ses denne spurv også tit i byer. I det hele taget at det en forholdsvis almindelig fugl i hele landet. Den holder også meget af pile- og poppelalleer.
Skovspurvens han og hun er ens. Man kan der for ikke skelne mellem han og hun fuglen.
Skovspurven lever hovedsageligt af insekter, men også af forskellige frø. Fuglen yngler fra starten af maj. Ofte med to årlige kuld.
Har du lyst til at læse meget mere om Skovspurven, kan du se mere her
Solsort – Turdus merula
Solsorten er en dansk ynglefugl, og nok den fugl hvis sang ,de flest forbinder med dansk sommer. Oprindeligt er det egentlig en meget sky skovfugl, men den har over de sidste 150 år blevet en halvtam byfugl.
Solsortens han, har været den der har givet fuglen navn, da den er sort. Mens hunnen er brun.
Solsorten lever blandt andet af insekter, men også af forskellige frø og regnorme. Mange har nok set en Solsort stå og nærmest stampe i jorden for at lokke en regnorm frem. Fuglen yngler i april.
Har du lyst til at læse meget mere om Solsorten, kan du se mere her
Stor flagspætte – Dendrocopos major
Stor Flagspætte er en 23 – 26 cm stor dansk ynglefugl. Det er den mest almindelige spætte i Danmark. Stor Flagspætte, kendes også under navnet Flekspætte – både fleks og resten af navnet kommer af fuglen spættede fjerdragt.
Det er en fugl hvis fjerdragt er broget sort, hvidt og rødt. Dens ryg er sort med to aflange, store, hvide skulderpletter. Undersiden er hvid med rød undergump. Hovedet har hvide kinder omgivet af sort isse og sort skægstribe, der forgrener sig til øverst på nakken og ned på halssiden. Hannen har en rød nakkeplet, mens hunnens nakke er sort.
Stor Flagspætte lever af insekter, koglefrø og larver. Mange kender spætter for at hakke næbet ind i træer (og andre lignende ting), dette gøres i jagten på insekter i bark ol. Fuglen yngler i starten af maj.
Har du lyst til at læse meget mere om Stor Flagspætte, kan du se mere her
Stær – Sturnus vulgaris
Stæren er en lidt speciel trækfugl, da den ikke flyver mellem syd og nord, men mellem øst og vest. Den overvintrer nemlig på De Britiske Øer. (Dog er den de senere år i højere grad begyndt også at overvintre i Danmark.) Faktisk er det en af de eneste af de fugle vi ser i Danmark om sommeren, der trækker mod vest. Typisk kommer Stæren til Danmark, fra det sydlige England allerede i februar. Selv om fuglen kan ses her fra sidst på vinteren, er det først i maj den lægger sine æg. En stær lægger typisk mellem 4 og 6 lysegrønne æg. Æggene lægges i redder der typisk er i træer med huller, i murhuller, jordhuller, under tage eller i opsatte stærekasser. Stæren er udover at være en smuk fugl også en fugl med en meget dejlig sang. Stæren er den eneste danske sangfugl, der fløjter i kor. Fjerdragten er om efteråret prydet af hvide prikker. Men om foråret skiftes disse fjer, så den om foråret og sommeren er meget mørkere.
Har du lyst til at læse meget mere om Stæren, kan du se mere her